ISS

Røde Kors og ISS har indgået et partnerskab med formål at hjælpe udsatte familier over hele Danmark. Røde Kors’ hjælpearbejde bygger på frivilligt engagement med hele 32.000 frivillige i Danmark. Men på trods af det høje antal frivillige kan vi altid bruge flere varme hænder til at sikre, at hjælpen kommer ud til dem, der trænger mest. Med medarbejdere over hele landet har ISS gode muligheder for at hjælpe med at rekruttere frivillige og hjælpe ved forskellige projekter.

Ferielejr:

I partnerskabet laver vi hver sommer en ferielejr for udsatte familier, der normalt ikke kommer på ferie. På lejeren deltager medarbejdere fra ISS, som får en mulighed for at gøre en verden til forskel for de udsatte familier. Desuden har ISS sammen med Røde Kors startet en ny beskæftigelsesindsats, der skal hjælpe udsatte mennesker tættere på arbejdsmarkedet gennem støtte og konsultation fra ISS's jobkonsulenter.

Næste ISS og Røde Kors-ferielejr holdes den 18.-21. juni 2015 på Danhostel i Hillerød i naturskønne omgivelser og byder på et uforglemmeligt ophold med masser af sjove aktiviteter, nærvær og nye venskaber.

Der er i alt 100 pladser på ferielejren. 60 pladser fordeles af Røde Kors til udsatte og sårbare børnefamilier, som trænger til en god oplevelse og et afbræk i hverdagen. 40 pladser er til ansatte i ISS og deres familier, som gennem deres deltagelse fungerer som rollemodeller for Røde Kors-familierne. Det er gratis at deltage, og der er fuld forplejning alle dagene.

Landsindsamling: 

ISS hjælper også til hvervning af indsamlere til vores store årlige landsindsamling første weekend i oktober. På den måde inddrager vi begge partneres kernekompetencer i målet om at hjælpe udsatte mennesker i Danmark.  

Mentornetværk for tidligere indsatte:

ISS-ansatte er mentorer for tidligere indsatte med det formål at undgå tilbagevenden til kriminalitet.

Læs mere om ISS her