Psykisk førstehjælp og støtte fra frivillige og pårørende efter en kritisk hændelse

Psykisk førstehjælp er den anbefalede metode, når man skal hjælpe personer, der er i chok eller i krise. Når vi oplever skræmmende eller stressende oplevelser, reagerer kroppen, tankerne og følelserne. Det er normalt, og alle vil reagere på stressende og svære oplevelser. Psykisk førstehjælp er en tilgang, der hjælper til at støtte andre, der er i krise, har oplevet en kritisk hændelse som et dødsfald, en ulykke, er blevet fyret, overfaldet, har fået en alvorlig diagnose, har været udsat for en katastrofe, terror eller andet kritisk.

Hvis en person har det rigtig svært, er meget ked af det, angst, eller har andre akutte stressreaktioner, kan der være behov for psykisk førstehjælp. Alle kan heldigvis yde psykisk førstehjælp, og dermed give hjælp til et medmenneske i en svær situation.

Hvad er psykisk førstehjælp?

Psykisk førstehjælp er en kortvarig og akut hjælp, hvor formålet er at give den berørte følelsesmæssig ro, skabe tryghed, hjælpe med basale behov, støtte personen til at håndtere sin situation og forbinde til social støtte og anden hjælp.

I psykisk førstehjælp indgår:

  • Hjælp til at støtte mennesker i krise og ved stærke stressreaktioner
  • Kortvarig og akut hjælp
  • At skabe tryghed og sikkerhed
  • At give følelsesmæssig ro
  • At hjælp med basale og praktiske behov
  • Støtte til at håndtere situationen
  • Hjælpe med oplysninger og information
  • Forbinde til social støtte, netværk og anden hjælp

Handlingsprincipperne i psykisk førstehjælp – se, lyt, link.

Der er tre handlingsprincipper i psykisk førstehjælp: SE, LYT, LINK. Selvom principperne her bliver præsenteret i en rækkefølge, så vil rækkefølgen måske blive en anden i situationen, da det afhænger af den kriseramtes behov.

”SE” handler om at finde ud af, hvad der er sket og vurdere, hvem der har brug for hjælp

  • Hvad er det sket? Hvad foregår der? Og er der mennesker med fysiske skader, og skal de behandles?
  • Har den ramte akutte praktiske behov, som du kan hjælpe med at dække f.eks. vand, mad, tæpper, mm?
  • Hvilke følelsesmæssige reaktioner kan du observere, så du kan forholde dig omsorgsfuldt og støttende.

”LYT” handler om, hvordan du kommunikerer med en kriseramt

  • Etabler kontakt ved at præsentere dig og fortæl, hvordan du kan hjælpe.
  • Vis, at du er opmærksom, nærværende, og at du lytter: Stil f.eks. opklarende spørgsmål og opsummer, hvad du hører for at sikre dig, at du har forstået det rigtigt.
  • Brug dit kropssprog: nik anerkendende, hav øjenkontakt eller tag personen i hånden -
    alt efter situationen.
  • Hjælp personen til at skabe følelsesmæssig ro. Det gør du, f.eks. ved at acceptere og anerkende personens følelser og reaktioner og fortælle, at det er helt normale reaktioner på en unormal situation.
  • Spørg til umiddelbare behov og bekymringer, bed ikke om en detaljeret beskrivelse af situationen, og undgå at presse en berørt til at dele følelser og reaktioner, da det kan aktivere og optrappe det psykiske stressniveau.

”LINK” handler om at hjælpe den kriseramte videre

  • Den hjælp, der gives, er kortvarig og har derfor er fokus på at hjælpe med praktiske ting her og nu, så personen selv kan håndtere sin situation eller få anden hjælp.
  • Skaf informationer om situationen, hvis den ramte har brug for at få klarhed over, hvad der er sket eller skal ske.
  • Hjælp med praktiske ting, f.eks. at låne en telefon, finde kontaktoplysninger til familie eller netværk.
  • Støt med at forbinde til og komme i kontakt med familie og netværk.
  • Henvis til professionel støtte og hjælp, hvis der er behov for det.

Hvis du er pårørende eller ven til en, der har oplevet en kritisk hændelse

Er du pårørende til et menneske, der har været udsat for en voldsom hændelse, er det helt naturligt, at det også fremkalder stærke følelser og reaktioner hos dig. Du vil sikkert gøre, hvad du kan for at hjælpe, og vær også opmærksom på, hvordan du selv har det.

Sådan kan du hjælpe

I de første timer efter en kritisk hændelse:

  • I den første akutte fase er det vigtigt, at den kriseramte ikke føler sig alene. Vær til stede. Sig gerne: ”Du er ikke alene, jeg er her sammen med dig”.
  • Vis omsorg og giv praktisk støtte.
  • I de første timer bør du ikke stille for mange spørgsmål, om hvad der er sket. Hvis den berørte allerede kort efter hændelsen, fortæller om detaljer, følelser, sanseindtryk osv. kan det øge risikoen for at de ubehagelige indtryk og sanseoplevelser lagres dybere i hukommelsen.

I dagene efter:

  • Tilbyd at være sammen med den berørte i de første dage og nætter i det omfang, det er muligt.
  • Vis omsorg og yd hjælp til basale praktiske behov; madlavning, børnepasning, tøjvask etc.
  • Vær nærværende og lyttende.  Den ramte kan have brug for at fortælle om hændelsen igen og igen, men det er også vigtigt at tage pauser, snakke om noget andet og lave nogle gode ting sammen. Foreslå, at I går en tur eller andet. Sig at du gerne vil lytte, men tag også ansvar for også at holde pause fra det svære.
  • Undlad at komme med gode råd. Vær nysgerrig på og spørg, hvad der tidligere har hjulpet den ramte gennem svære situationer. Lad være med at stille spørgsmålstegn ved eller dømme handlinger, der blev gjort eller ikke gjort under den kritiske hændelse.
  • Vær tålmodig og venlig, selv hvis du bliver udsat for vrede eller irritation. Særligt i den første tid, kan den berørte gøre eller sige ting, der ikke skal tages for alvorligt.
  • Vis at du er der. Kom uanmeldt forbi, men vær forberedt på at blive afvist. Skriv omsorgsfulde beskeder på sms eller ring, men forvent ikke nødvendigvis svar.
  • Som pårørende kan du være en værdifuld støtte. Det er dog vigtigt også at være opmærksom på dine egne begrænsninger. Fortæl den berørte, hvis du er usikker på, hvordan du bedst hjælper og støtter, og fortæl at du gerne vil hjælpe. Vær opmærksom på, om du selv har brug for at tale med nogen for at få situationen bearbejdet.

 

Som pårørende kan din rolle også være at hjælpe den berørte til at opsøge professionel hjælp og rådgivning. Stærke reaktioner kan forventes at vende tilbage gennem flere uger. Hvis den ramte fortsat er meget påvirket efter fire til seks uger, og har svært ved at opretholde en normal hverdag, bør professionel hjælp søges. Begynd med at bede den berørte kontakte egen læge, som kan være med til at vurdere om der er brug for yderligere tilbud f.eks. en psykolog. Ved akut brug for hjælp kan psykiatrisk skadestue kontaktes. Det kan også være, at der snarere er brug for at tale med en præst eller en anonym telefonrådgivning fx offerrådgivningen eller Livslinien.