..

Besøgsvenner sendte breve

Organisation
Voksne
Ældre

Da Røde Kors’ besøgstjeneste måtte stoppe, begyndte flere af de frivillige i Sæby i stedet at sende gammeldags fysiske breve til deres besøgsmodtagere.

Husly  Sted: Sæby

”Jeg elsker at høre, når solsorten synger. Hvad nu hvis den uddør?”

Det var en bekymring som en ældre – og meget fugleinteresseret – besøgsmodtager i Sæby havde ytret flere gange, når hendes besøgsven fra Røde Kors kom på besøg.

Besøgsmodtageren er en ældre dame, der bor på et plejehjem, og da corona lukkede Danmark ned, kunne hun ikke længere få sit faste besøg.

Interessen for fugle gav besøgsvennen idéen til at klippe nogle billeder af fugle ud og sende til besøgsmodtageren. Herefter ringede hun og snakkede med den ældre dame om indholdet i brevet. Samtidigt kunne hun berolige med, at solsorten bestemt stadig fløjtede.

”Det her med at klippeklistre, skrive breve og lave gækkebreve er der flere af besøgsvennerne, der har taget op under corona.”

”Det her med at klippeklistre, skrive breve og lave gækkebreve er der flere af besøgsvennerne, der har taget op under corona.  Det er også bedre end en telefonopringning, for et brev kan personalet på plejehjemmene tage frem igen og igen,” fortæller Lillian Christensen, der er leder af Røde Kors’ besøgstjeneste i Sæby, hvor godt 50 besøgsvenner besøger ensomme.

Læs mere: rodekors.dk