

Hvordan kommer man i gang med at shoppe sit tøj i genbrug? Måske har du altid købt dit tøj fra ny, men er blevet lidt interesseret i det dér genbrugte tøj. Det kan vi virkelig godt forstå!
Det kan være lidt af en jungle at gå i gang med at købe genbrug. Nogle bestemmer sig for kun at gå i genbrug i et helt år – og andre går i genbrugsbutikker, lidt som med en hobby.
Du kan finde din egen måde at gå i genbrugsbutikker på – men vi guider dig gerne lidt på vej!
Hvis du endnu ikke er overbevist om, hvorfor genbrug er en god idé, så tager vi lige den helt korte version her. Når du køber tøj eller møbler i Røde Kors Genbrug, gør du noget godt for dig selv, klimaet, og udsatte i Danmark og resten af verden. Hvis din t-shirt går i stykker, og du i stedet køber én i vores i vores butikker, sparer du miljøet for 10 kg CO2. Det gjorde mange personer i 2020, hvor vi solgte 6,5 million genbrugsprodukter – det er ret vildt, ikke?
Især hvis man tænker på, at det er unikke produkter! Derfor finder du altid et unikt outfit i vores butikker, da vi sjældent har to ens.
Pengene fra salget af produkter i vores butikker går til udsatte børn og voksne i Danmark og resten af verden. Derfor kan du roligt shoppe løs med god samvittighed!
/Kilde: Tekstilrevolutionen
Nej – overhovedet ikke! Vi sorterer vores tøj meget grundigt. Derfor finder du ikke hullet, plettet eller lugtende tøj i vores butikker. Der er altid tøj i meget god kvalitet i vores butikker!
Du heller finder ikke vaser med skår. Vi går meget op i vores sortering, så du får den bedst mulige oplevelse som kunde i vores butikker.
Måske har du ikke heldet med dig første gang du besøger butikken til at finde en skjult skat. Dog hænger tøjet kun 3-5 uger i butikken, og derfor kan du helt sikkert være heldig en anden gang! Når først du kender butikken lidt bedre, er det også nemmere at gå på jagt i krogene.
Find en butik i dit nærområde herunder. Nogle butikker er også værd at køre lidt længere efter, men du kan jo starte med den lokale. Gå på opdagelse og tag dig god tid! Du kan helt sikkert gøre et lækkert fund i din lokale butik!
Det kan måske være overvældende at komme ind i en Røde Kors Butik fyldt med tøj, boligtilbehør og møbler, hvis du bare lige skal se, om du kan finde en flot bluse. Vores butikspersonale er frivillige ildsjæle, der vil elske at vise dig rundt i deres butik. Du kan helt sikkert møde en sød og venlig frivillig, som kan vise dig gode fund og fortælle om, hvad de laver i butikken. Det kan man hurtigt bruge en hel eftermiddag på. På den måde er du endnu mere forberedt til at finde genbrugsguld, næste gang du kommer forbi!
Er du stadig ikke helt overbevist? Du kan altid blive inspireret på vores Instagram her! Måske tør du tage et step ind i genbrugsverdenen snart.