#etårmedgenbrug - Signe Bækkelund

Følg med i Signes udfordring #etårmedgenbrug her på siden og på vores instagram 

@rodekorsgenbrug

Signe Bækkelund

Signe Bækkelund

@signebaekkelund

  • 20 år
  • Fra Nyborg

"Genbrugsshopping indeholder ingen garanti for, at man finder, hvad man leder efter - det er på en og samme tid det spændende og frustrerende ved det"

Hvilken rammer har du sat for udfordringen?

De få beklædningsgenstande, jeg “tillader” mig selv at købe fra ny er basicvarer som sokker, undertøj og sportstøj af hygiejniske grunde.

Hvad vil du gerne opnå?   

Jeg håber, at mit år med udelukkende genbrug motiverer mig til at udfase mit behov for fast-fashion og samtidig får mig til at kigge en ekstra gang på mit klædeskab og finde muligheder i stedet for mangler. Derudover kommer det forhåbentligt også til at gavne min pengepung at købe udelukkende secondhand.

Hvad tror du bliver din største udfordring med et år med genbrug?

Min største udfordring bliver helt klart det sociale aspekt af at “shoppe med veninderne” og at jeg ikke kan få den øjeblikkelige tilfredstillelse af at købe en trend eller et item i samme øjeblik, som jeg ser det - det er nok i virkeligheden lidt en afhængighedsmentalitet, der skal ændres, så jeg igen kan se tøjkøb som den luksus det er at kunne vælge og vrage i trends og stilarter. Genbrugsshopping indeholder ingen garanti for at man finder hvad man lever efter - det er på en og samme tid det spændende og frustrerende ved det.

Er der noget du savner, ved ikke at købe nyt?

Jeg tager på højskole i slutningen af august og kan godt mærke at jeg savner muligheden for bare at lave et stort køb på en netshop med en masse lækre items i stedet for at skulle bruge meget tid i diverse second hand butikker efter lignende items. Jeg er dog meget priviligeret at have tid og overskud nok i min hverdag til at tage på hyggeture til diverse genbrugsbutikker når jeg har brug for det, så den ene ulempe er intet i forhold til de mange fordele, jeg har fundet ud af, der er ved at handle udelukkende genbrug.