Om Alle vores børn showet
Tv-showet ’Alle vores børn’ er et samarbejde mellem Røde Kors, TV 2 og Fodbolden til fordel for udsatte børn og deres familier i Danmark. Vi ønsker at stå sammen med danskerne om at invitere alle vores børn ind i fællesskabet.

Hvad går pengene til?
Pengene fra showet går til indsatser, der er målrettet udsatte børn og deres familier. Det samlede beløb fordeles mellem 7 forskellige områder, der dækker over en række af de aktiviteter, Røde Kors og Fodboldfonden har for udsatte børn og familier i Danmark.
- Familienetværk
-
Røde Kors’ familienetværk støtter børnefamilier i en udsat position i at skabe sociale relationer, mestre deres livssituation og skabe betydningsfulde oplevelser for familierne. På nuværende tidspunkt har Røde Kors 65 familienetværk fordelt i hele Danmark.
Pengene er med til at sikre, at Røde Kors-frivillige kan afholde lokale netværksmøder, hvor familierne mødes til alt fra fællesspisning til aktiviteter, leg og oplevelser.
- En Håndsrækning
-
’En Håndsrækning’ giver økonomisk støtte til børns fritidsaktiviteter, fx fritidskontingenter og fodboldudstyr, lejrture, fødselsdage og konfirmationer.
Det er Røde Kors’ lokale frivillige, der hjælper børn og deres familier med at søge ’En Håndsrækning’ alt efter, om familien har brug for støtte til en fritidsaktivitet, en børnefødselsdag eller noget tredje.
I 2020 fik 3.025 børn støtte gennem ’En Håndsrækning’.
- Familiecamps og ferielejre
-
På familiecamps og ferielejre bruges leg og læring til give familierne nye redskaber og gode oplevelser, der styrker familien og børnenes trivsel.
Pengene fra showet er med til at sikre, at frivillige fra Røde Kors’ lokale afdelinger kan afholde familiecamps samt ferielejre, hvor fokus er på at give familierne en god oplevelse og et pusterum fra hverdagen.
I 2020 blev der afholdt 17 ferielejre og familiecamps rundt om i Danmark.
- God start på livet
-
’God start på livet’ støtter sårbare gravide og nybagte sårbare familier til en god start med det lille nye barn gennem frivillige forældrestøtter og babycamps.
Røde Kors afholder den første babycamp i efteråret 2021 og vil fremadrettet afholde 2 babycamps om året.
- Julehjælp
-
Røde Kors’ julehjælp støtter børnefamilier med et gavekort på 800 kr. til at fejre juleaften - og julehjælpen bliver en invitation ind i Røde Kors’ andre aktiviteter, så familierne kan få hjælp og støtte resten af året.
I 2020 uddelte Røde Kors julehjælp til 13.300 familier og forventer at uddele til mindst ligeså mange i år.
- Aktiviteter til børn, der er anbragte
-
Aktiviteter til børn, der er anbragte, giver børnene et frirum på den institution, hvor de bor. Unge frivillige fra Ungdommens Røde Kors laver aktiviteter på døgninstitutioner, fx fællesspisninger, krea- og sportsaktiviteter. De frivillige mødes med børnene en gang om ugen og tager også på ture ud af huset.
På nuværende tidspunkt er der aktiviteter på 6 institutioner, og i efteråret starter aktiviteter op på 3 nye institutioner.
- Fodboldoplevelser for børn via Fodboldfonden
-
Fodboldfonden afvikler løbende hyggelige og sociale landsdækkende arrangementer - og oplevelser for udsatte børn i Danmark. Til et arrangement hos Fodboldfonden får børnene mulighed for at mødes på lige vilkår og skabe venskaber baseret på glædesfyldte oplevelser og godt humør. Fælles for alle arrangementer, er ønsket om at fremme følelsen hos det enkelte barn; at være inkluderet, ligesom alle fortjener en positiv oplevelse

Q&A
- Hvad går pengene til?
-
Indsamlingsshowet er målrettet udsatte børn som en helhedsindsats til hele året, hvor TV 2 sammen med Røde Kors og Fodboldfonden samler penge ind til udsatte børn og deres familier.
Det samlede beløb fordeles over 7 definerede indsatsområder, der dækker over en række af de aktiviteter, Røde Kors og Fodboldfonden har for udsatte børn og familier i Danmark. Du kan læse mere om de forskellige indsatsområder og aktiviteter her - Hvordan hænger indsamlingsshowet ’Alle vores børn’ sammen med ’Alle vores børn’-indsamlingen, der kører i Go’ morgen Danmark og Go’ aften Live?
-
'Alle vores børn’ består dels i et indsamlingsprogram og dels en indsamling i Go’ morgen Danmark og Go’ Aften Live.
I Go’ morgen Danmark og Go’ aften Live samler TV 2 og Røde Kors ind til julehjælp som én fokuseret aktivitet i løbet af november og december.
Indsamlingsshowet er målrettet udsatte børn som en helhedsindsats til hele året, hvor TV 2 sammen med Røde Kors og Fodboldfonden samler penge ind til udsatte børn og deres familier. Udover julehjælpen, går pengene fra showet også til en række aktiviteter som blandt andet baby- og familiecamps, ferielejre og familienetværk, økonomisk støtte til fritidsaktiviteter, fødselsdage og konfirmationer.
- Hvor stor er administrationsprocenten på indsamlingsshowet?
-
Vi kender af gode grunde ikke administrationsprocenten endnu, da indsamlingen ikke er afsluttet. Men vi tilstræber, at de samlede omkostninger til at samle ind ikke overstiger 20 %.
Efter showet bliver der lavet et indsamlingsregnskab, der bliver offentligt tilgængelig her på siden.
- Går alle pengene til 'Alle vores børn' projekterne?
-
Ja. Inden 'Alle vores børn'- showet går i luften, har Fodboldfonden og Røde Kors på forhånd defineret, hvilke projekter, der skal tilgodeses af indsamlingen samt med hvilken procentfordeling, og hele overskuddet bliver fordelt ud på de syd definerede indsatsområder. I lighed med andre indsamlinger, vil de direkte omkostninger dog blive fratrukket det indsamlede beløb.
- Hvordan er projekterne fundet og vurderet egnede?
-
Projekterne, som pengene går til, er udvalgt, fordi de dels er nogle af de store familierettede aktiviteter, som er udbredt i hele landet – og derfor når mange børn og familier over hele landet hvert år. Samtidig er de udvalgt, fordi det er projekter, som vi ved skaber en mærkbar og vigtig forskel i børnenes liv. Projekterne står overfor at mangle finansiering og Røde Kors har et ansvar i at sikre, at vi kan opretholde det sociale arbejde og støtten til familierne. Derudover er der mindre aktiviteter med særligt sårbare målgrupper - fx anbragte børn og sårbare gravide og førstegangsforældre, som ikke når lige så mange, men som Røde Kors også mangler finansiering til. Der er mange af Røde Kors’ familieaktiviteter, som kunne være relevante at midlerne går til- men det er nødvendigt at udvælge nogle færre, så vi sikrer, at vi kan løfte indsatserne med de midler det kræver.
Røde Kors' familieindsatser
Røde Kors arbejder for at styrke børns trivsel og skabe bæredygtige forandringer i udsatte familiers liv gennem en frivillig og medmenneskelig støtte.
Det gør vi med vores familie-, integrations- og beskæftigelsesrettede aktiviteter, og gennem julehjælp og økonomisk støtte til fritidsaktiviteter og sociale begivenheder i børns liv.
Fodboldfondens arbejde
Fodboldfonden afvikler løbende hyggelige og sociale landsdækkende arrangementer og oplevelser for udsatte børn i Danmark.
Til et arrangement hos Fodboldfonden får børnene mulighed for at mødes på lige vilkår og skabe venskaber baseret på glædesfyldte oplevelser og godt humør. Fælles for alle arrangementer, er ønsket om at fremme følelsen hos det enkelte barn; at være inkluderet, ligesom alle fortjener en positiv oplevelse.
Fodboldfonden
c/o We Share Grow - Østerfælled Torv 3, 2100 København Ø
E-mail: info@fodboldfonden.dk
Telefon: 3132 0287