Bliv frivillig på et asylcenter

Som frivillig på et Røde Kors asylcenter har du afgørende betydning for asylansøgernes hverdag. 

Mange asylansøgere oplever ventetiden i asylsystemet som en svær og usikker tid. Derfor er det ekstra vigtigt, at de også oplever fællesskab og meningsfuld fritid. 450 frivillige lægger tid og engagement på Røde Kors' asylcentre - og vi kan altid bruge flere. 

Hvorfor blive frivillig? 

Asylansøgere ønsker - ligesom alle andre – at mødes med andre mennesker i øjenhøjde og få mere at vide om det land, de befinder sig i. Mange har mistet både familie og venner, og du kan som frivillig være den positive relation, der giver dem netværk, og som minder dem om deres evner og håb for fremtiden. 

Hvad kan man som frivillig? 

Du kan være frivillig på mange forskellige måder. Måske har du mest lyst til at lave gymnastik eller hjælpe i legestuen. Det kan også være, at du vil bruge din tid i syklubben eller på cykelværkstedet, hvor man er sammen om at lave noget praktisk. Eller måske har du en idé til et projekt, som du tror kan være godt for asylansøgere? 

Du kan også blive repræsentant for et barn eller en ung, der er flygtet alene.  

Det vigtigste er, at du engagerer dig for en tid, så asylansøgerne oplever kontinuitet og vedholdende engagement. 

Hvordan bliver man frivillig? 

Røde Kors afholder informationsmøder, hvor du kan høre mere om, hvad der sker på asylcentrene. Du kan også kontakte den regionale frivillighedskoordinator, hvis du ikke kan vente til næste informationsmøde. 

Vi glæder os til at byde dig velkommen som frivillig. 

KONTAKT EN FRIVILLIGHEDSKOORDINATOR

REGION ØST:
På sjælland afholder Frivillighedskoordinatorerne informationsmøder for interesserede frivillige. Tilmeld dig næste informationsmøde via formularen på siden her. 

Du kan også kontakte den ansvarlige Frivillighedskoordinator for et specifikt center:

Modtagecenter Sandholm
Tanja Karsten
tja@redcross.dk  

Udrejsecenter Sjælsmark
Tanja Karsten
tja@redcross.dk  

Hjemrejsecenter Avnstrup - børneaktiviteter
Berit Sommer 
beso@redcross.dk 

Hjemrejsecenter Avnstrup - unge og voksenaktiviteter
Tanja Karsten
tja@redcross.dk 

REGION VEST:
I Jylland afholder Frivillighedskoordinatorerne individuelle opstartsmøder med interesserede frivillige. Kontakt Frivillighedskoordinatoren tilknyttet det sted, du ønsker at blive frivillig.

Opholdscenter Jelling 
Marianne Falkenstrøm Quist
marf@redcross.dk 

Udrejsecenter Kærshovedgård
Michelle Mølgaard Gadekær
mimg@redcross.dk  

 

TILMELD INFORMATIONSMØDE

Tilmeld dig et af de kommende informationsmøder for asylcentre på Sjælland (Avnstrup, Sjælsmark og Sandholm). 

Sted: Røde Kors Frivillighuset, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø.
Tidspunkt: Kl. 17-19.

Du bedes tilmelde dig informationsmødet senest to dage før.

Navn

Man skal blive frivillig, fordi det er så dejligt at få et menneske i nød til at smile. Bare et lille smil

Irene

Irene Svenningsen

"Man får rigtig meget igen som frivillig på et asylcenter. Det er de gode øjeblikke, der tæller. Som for eksempel, når et barn for første gang oplever et nyt spil ved computeren, og man mærker, hvordan forældrene bliver glade, fordi deres barn har det godt. Det er noget af det bedste, jeg ved"

Paul

Paul Gerelle

Frivilliges aktiviteter på centrene

Som frivillig støtter du asylansøgerne i at lære nye færdigheder i et nyt samfund.
Det handler om alt det, vi som danskere tager for givet: 
At tale dansk, at bruge offentlig transport, at gå på biblioteket eller at kunne cykle.   

Kontaktinformationer

Profile picture for user alcv

Chef for Asylafdelingen

Anne la Cour Vågen

Mobil

24 65 48 77

Profile picture for user konboks

Asylafdelingens hovedkontor

Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød

Mobil

35 43 22 44



STØT NU