Frivillig på et asylcenter

Som frivillig på et Røde Kors’ asylcenter kan du være til at skabe en masse aktiviteter sammen med asylansøgerne. 900 frivillige har deres gang på Røde Kors' asylcentre - og vi kan altid bruge flere.

Der er mange muligheder for dig, som vil være frivillig. Du kan blive fodboldtræner for et hold glade drenge og piger eller arrangere udflugter til det lokale bibliotek. Du kan også blive besøgsven eller du kan hjælpe til i en lektiecafé.

Bliv frivillig på et asylcenter

Aktiviteterne afspejler beboernes behov. Derfor er det også forskelligt fra center til center, hvilke aktiviteter der findes.

På informationsmøderne på centrene kan du få mere information om aktiviteter. Møderne er også måden, hvorpå du starter dit frivillige engagement på et Røde Kors asylcenter.

 


Her kan du læse nogle eksempler på aktiviteter, du som frivillig kan være med til at lave:

  • Nye færdigheder i et nyt samfund
    Nye færdigheder handler om alt det, vi som danskere tager for givet: at tale dansk, at bruge offentlig transport, at gå på biblioteket eller at kunne cykle.  
  • Sociale aktiviteter
    Her er det sociale samvær i fokus: at drikke en kop kaffe, lave mad, at gå tur, at holde en fest eller at tage på udflugter, som fx en tur i skoven eller til det lokale bibliotek. Aktiviteterne arrangeres sammen med både beboere, frivillige og ansatte.
  • Værksteder
    På mange centre findes der værksteder, hvor beboerne får mulighed for at bruge deres hænder og kreativitet. Der er blandt andet syværksteder, hvor frivillige og asylansøgere syr tøj sammen.

    Der er også brug for frivillige kræfter til cykelværksteder, hvor beboerne sammen med frivillige istandsætter cykler.
  • Børn og unge
    Som frivillig for børn og unge får du mulighed for at tage børnene med på udflugter, hjælpe dem med deres lektier og holde hyggelige og festlige arrangementer. Aktiviteterne hjælper børnene og deres familier med at få en god hverdag.
  • Outlets på centrene
    Flere asylcentre har outlets, hvor asylansøgerne for små beløb kan købe legetøj eller tøj. Her er der brug for frivillige, der hjælper med at ordne og sortere og sælge til beboerne.
  • Sport og spil
    De frivillige har løbehold, fodboldhold, cykelhold og andre fysiske aktiviteter med asylansøgerne.

    Hjernegymnastik udøves også bl.a. gennem skakturneringer.

  • På tomandshånd
    Der er også mulighed for at være mere på tomandshånd med en asylansøger. Fx kan du blive besøgsven til en asylansøger, der er over 18 år, eller du kan som ledsager hjælpe dem med at finde rundt i lokalområdet, hvis de har ærinder.



Blev frivillig repræsentant for en ung flygtning 


Hvert år ankommer børn og unge til Danmark uden deres forældre for at søge asyl. De kommer hertil, ofte efter en barsk flugt, og har ikke – som andre nyankomne børn og unge - nogen familie at læne sig op af. Som frivillig repræsentant har du derfor en helt unik mulighed for at gøre en meget stor forskel for et ungt menneske.

Bliv frivillig repræsentant for en ung flygtning - allerede i dag.
Læs mere her