Freja Transport

 

  • Om FREJA: FREJA Transport & Logistics A/S blev grundlagt den 1. april 1985 og er en af nordens største privatejede transport- og logistikvirksomheder. Hovedkontoret ligger i Skive og virksomheden har afdelinger i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Polen og Kina. FREJA tilbyder transport-, logistik- og lagerløsninger. Virksomheden beskæftiger ca. 750 medarbejdere og har en årlig omsætning på ca. 430 mio. EUR. Læs mere om FREJA på deres hjemmeside 
     
  • Hvorfor er FREJA medlem af Røde Kors Erhvervsklub? Hos FREJA vil vi gerne gøre en forskel som rækker ud over vores kernekompetencer. Vi mener, at det er vigtigt at vise medmenneskelighed og gøre en positiv forskel for andre mennesker. På baggrund af dette synes vi, at Røde Kors og FREJA er et perfekt match. Hos FREJA anerkender vi, at man ikke altid kan gøre en forskel alene, men at man nogle gange har brug for støtte og samarbejde for bedst muligt at kunne hjælpe andre mennesker. Dette danner grundlaget for FREJAs samarbejde med Røde Kors, og vi er glade for at kunne støtte Røde Kors i deres arbejde for et samfund og en verden, hvor medmenneskelighed og fællesskab binder os sammen.
     
  • Hvordan kommunikerer FREJA om deres medlemskab? Når vi hos FREJA skal kommunikere mål og mærkesager, starter vi altid indefra i organisationen, og det har vi også gjort i forbindelse med vores samarbejde med Røde Kors. Vi finder det vigtigt, at alle der er en del af FREJA ved, hvad vi arbejder hen imod, og vi tror på, at hver forandring udadtil starter indefra. Derfor har vi startet med at informere alle vores medarbejdere om vores medlemskab, for dernæst at kommunikere vores medlemskab ud til vores kunder, partnere og leverandører. Vores samarbejde med Røde Kors har vi blandt andet formidlet via Røde Kors Erhvervsklub logoet på vores hjemmeside, e-mail signatur, samt på de sociale medier, og vi håber, at vi med denne synlighed kan opfordre andre til også at gøre noget godt for omverdenen.
     
  • Hvordan påvirker jeres engagement i Røde Kors din virksomhed?  Vi har generelt fået masser af positiv respons på vores samarbejde med Røde Kors. Vi kan mærke på vores medarbejdere, at de er glade for at være en del af en virksomhed og et fællesskab, som støtter op om en god sag. Vi har også fået positive kommentarer med på vejen fra både samarbejdspartnere, leverandører og kunder, som synes, at det er godt at se, at en transport- og logistikvirksomhed som FREJA engagerer sig i emner, som strækker sig længere end vores branche. Den positive respons, vi har fået, er typisk også fra virksomheder, som selv gør en dyd af at støtte op om en god sag, og vi synes det er fedt at mærke, at der bliver skabt et fællesskab omkring det her. Vi håber, at flere virksomheder vælger at bakke op omkring velgørende formål, så fællesskabet kan blive endnu større. FREJA støtter i øvrigt en række initiativer, der alle bærer et dybere formål – formål der får folk til at stå sammen og kæmpe for en fælles sag. Således er team spirit og et godt hjerte en del af FREJAnittens DNA, hvilket kommer til udtryk i vores velgørende støtte.
     
  • En god historie: Hos FREJA vil vi gerne bakke op om projekter med gode formål. Derfor er vi dedikerede til at støtte de individer, der har en idé, som de virkelig brænder for, men som de ikke nødvendigvis har midlerne til at føre ud i livet. Det betyder, at vi har været med til at støtte en masse gode projekter inden for blandt andet sport, festivaler, kampagner og velgørenhed i hele Norden. Vi støtter for eksempel ”Friends” i kampen mod mobning og ”Alla Kan Parasport Festivalen” i Sverige, det finske sejlerlandshold og ”Team Rynkeby – God Morgon Vaasa” i Finland, ”Langhus IL Fotball” og det kvindelige floorball hold ”SF GREI” i Norge, samt ”Kræftens Bekæmpelse” og det lille lokale fodboldhold ”Gundersted IF” i Danmark. Ved at bakke op om disse initiativer, har vi kunnet hjælpe ildsjæle med at realisere deres idéer, og vi er stolte af at være en del af et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, når der er brug for det.