Creatix logo

 

  • Om Creatrix:
    Creatrix er en dansk forhandler af reklameartikler, tryksager og profiltøj. Virksomheden har siden 2012 hjulpet små og store virksomheder med at skabe synlighed på messer og konferencer og skabe glæde hos deres samarbejdspartnere, kunder og ansatte.

    Foruden Creatrix.dk driver Creatrix ApS også en række sub-brands, heriblandt Keyhangers og Nøgleringe, der er særligt målrettede sider inden for reklameartikler og firmagaver. Creatrix holder til i lokaler ved Sortedams Dossering på Østerbro i København
     
  • Hvorfor er Creatrix medlem af Røde Kors Erhvervsklub? 
    Det er vi, da vi gerne vil tage ansvar. Vi tror på, at alle bør gøre det, der står i deres magt, for at gøre verden til et bedre sted. Dette stiller bl.a. krav til, at vi arbejder bæredygtigt på tværs af vores forsyningskæde og bl.a. producerer og transporterer så miljøvenligt som muligt, men også at vi støtter sociale mærkesager og i konfliktramte områder, når vi har muligheden.

    Vi har igennem en årrække fokuseret vores indsats på at støtte lokalt bl.a. ved at tilbyde reklameartikler uden beregning til foreninger og ved at støtte op om børn med kræft. Krigen i Ukraine er dog kommet rigtig tæt på, og vi har derfor valgt at fokusere vores indsats på en ny måde. Dette er bl.a. kommet til udtryk ved vores medlemskab af Røde Kors Erhvervsklub.

    Vi føler, at Røde Kors er et godt match med Creatrix og deler som virksomhed mange af organisationens værdier. Valget om at støtte Røde Kors’ arbejde var derfor ikke svært.
     
  • Hvordan kommunikerer I jeres engagement i Røde Kors?
    Det er ikke noget, som vi har gjort så meget ud af endnu, andet end at hænge det fine diplom op i virksomhedens lokaler.

    På sigt vil vi gerne vise samarbejdet frem på hjemmesiderne, på vores sociale medier og i nyhedsbreve, så vi derved kan være med til at skabe synlighed omkring Røde Kors og det store arbejde, som de foretager sig.
     
  • Hvordan påvirker jeres engagement i Røde Kors din virksomhed?
    Det skaber et bedre sammenhold, når kollegerne kan se, at virksomheden bidrager til at gøre verden til et bedre sted. Det skaber glæde blandt de ansatte og er medvirkende til at skabe en helt særlig ånd, hvor man hjælper hinanden og går den ekstra mil for sine medmennesker og kolleger.

    Vores samarbejdspartnere føler tryghed ved at handle med en virksomhed, der bidrager, når de kan. Dette giver nogle bedre og tættere relationer, som vi forhåbentligt kan bygge videre på år efter år.

     
  • Effekt i virksomheden: Internt er medarbejderne glade for at arbejde i en virksomhed, som tager samfundsansvar og udviser ordentlighed i sin adfærd. Dette afstedkommer høj anciennitet blandt Alfix medarbejderne og stor opbakning – eksempelvis på opslag på de sociale medier. Vores leverandører og kunder sætter også pris på den tryghed de får, når de samarbejder med en virksomheder, som har orden i penalhuset – også i forhold til værdierne. Derfor har vi også mange stærke og langtidsholdbare relationer med både leverandører og kunder – det giver en stabil og stærk kæde for vores værditilbud.
creatix ting

Del en god historie

Vi har flere eksempler på gode historier, hvor vi har støttet lokalt. Vi har blandt andet hjulpet:

  • En ishockey-klub med at afholde et internationalt u13-stævne. Her hjalp vi med design og produktion af plakater, flyers m.v.
     
  • En forening, der ønsker at få børn til at læse mere ved at dele tegneserier, børne- og ungdomsromaer ud gratis. Her hjalp vi med kuglepenne med tryk.
     
  • En dansk, kristen forening, der samarbejder med over 70 forskellige kirkelige og sociale projekter rundt omkring i Afrika, og bl.a. hjælper til inden for vidt forskellige områder som sundhed, undervisning, landsbyudvikling og gadebørn. Her hjalp vi med forskelligartede reklameartikler.
     
  • En gruppe fysikere fra et dansk universitet med at afholde deres årlige camp, der sikrer sammenholdet på tværs af klasser og niveauer. Her hjalp vi med forskellige reklameartikler og har efterfølgende også hjulpet en tilsvarende gruppe matematikere med afholdelse af deres camp.
     
  • En dansk forening, der udbreder kendskabet til en helt specifik søsport og drives på frivillig basis, hjalp vi med muleposer med tryk.