Modelbillede: Hans Ole Madsen
Modelbillede: Hans Ole Madsen
Hvis en krise rammer, så har samfundet et beredskab, som håndterer situationen. Det består bl.a. af myndigheder og organisationer som Røde Kors, der er klar til at hjælpe dem, som har brug for det.
Beredskab handler altså om at være forberedt på kriser. Det kan være sygdomsudbrud som COVID-19, men det kan også være ulykker, ekstremt vejr, krig eller andre situationer, hvor hverdagen pludselig ændrer sig.
Verden omkring os er blevet mere usikker. Der er bl.a. kraftigere oversvømmelser og hedebølger. Samtidig har der været en pandemi, flere energikriser og en krig i Ukraine, som påvirker mennesker både direkte og indirekte. Derfor taler vi mere om beredskab, og derfor fylder beredskab mere i nyhederne.
Røde Kors er ikke som andre civilbaserede organisationer. Vi er hverken en NGO (ikke-statslig organisation) eller en statslig organisation. Vi er simpelthen bare Røde Kors. Læs mere her.
Røde Kors har en helt særlig status, som gør, at vi er forpligtet til at hjælpe de danske myndigheder. Det betyder, at regeringen kan anmode om at få hjælp af Røde Kors.
Hvis en krise rammer, hjælper Røde Kors myndighederne med at tage hånd om de mennesker, der er ramt. Vi hjælper med praktiske opgaver såsom at uddele tøj, mad og vand. Vi yder også psykosocial hjælp og bemander tryghedszoner, hvor man kan finde ro. Læs mere her.
Kriser rammer ikke alle ens. Mennesker i udsatte og sårbare situationer kan have sværere ved at klare sig gennem en krise alene. Derfor har vi i Røde Kors særligt fokus på at hjælpe netop dem. Læs mere her.
Under kriser er der ofte brug for ekstra hænder, og i Røde Kors er vi rigtig gode til at organisere danskerne. Da COVID-19 ramte, mobiliserede vi 17.000 danskere gennem vores netværk. Hvis der opstår en krise igen, kan vi hurtigt aktivere vores over 8.000 Parat-frivillige, som er klar til at hjælpe med vigtige opgaver tæt på, hvor de bor. Læs mere her.
Nogle børn og unge kan blive bekymrede og utrygge, når de hører om kriser. Det er helt naturligt. Hvis du bliver bange, kan det være en god idé at tale med en voksen eller en af dine kammerater. Du kan også lave noget, som giver dig ro fx spille bold eller tegne.
At støtte andre kan også gøre, at man selv får det bedre. Hvis nogen, du kender, er bekymret, kan du lytte eller spørge, hvordan personen har det. Du kan nemlig gøre en stor forskel med små handlinger.
Fællesskab er det bedste beredskab, vi har. Du husker måske, at der var fællessang under coronakrisen? Eller at der blev holdt mindehøjtidelighed efter skyderiet i Fields? Det er begge måder at mødes om fællesskabet. Så hvis en krise rammer, så husk at få alle med i fællesskabet. Både dem du er tætte med, men også dem du er mindre tæt med.