Klub 10 fra 2025/2026

Med et imponerende indsamlingsresultat på hele 5.652.882 kroner sætter Klub 10 fra 2025/2026 ny rekord. Gennem kreative projekter, stærke partnerskaber og stort engagement har medlemmerne bidraget markant til Røde Kors’ hjælpearbejde.

Årets Klub 10-medlemmer har på forskellige måder omsat idéer og netværk til konkret hjælp for mennesker i nød.

Blandt dem er Jacob Krull, bedre kendt som Jaxstyle, der samlede over 1,3 millioner kroner ind til Røde Kors gennem en fem dage lang livestream fra en glasboks på Rådhuspladsen. Tusindvis fulgte med undervejs, hvor Jacob fik besøg af blandt andre musikere, streamere, venner og Røde Kors-frivillige. Gennem interviews og samtaler satte de fokus på Røde Kors’ arbejde og var samtidig med til at skabe opmærksomhed og engagement omkring indsamlingen.

Hos Gavefabrikken blev partnerskabet integreret direkte i produkterne. For hver gave blev der doneret 20 liter rent vand til børn i nød, og en særlig Røde Kors-kollektion med en række designere bidrog desuden med en del af overskuddet til Røde Kors.

Klub 10-medlemmerne overrakte den rekordstore check til Anders Ladekarl ved det årlige ambassadørevent på Rockmuseet Ragnarock lørdag den 4. juli 2026.

Læs mere om Klub 10 og Klub 100 her. Se et udvalg af Klub 10-projekterne.

Klub 10-holdet 2025/2026 består af:

  • Dinna og Michael Arbo, Founders, Champagne For Alle x Champagnekassen
  • Lotte Callesen, Medejer og direktør, Maanesten
  • Anne Charlotte Lembye, Founder & CEO, Cras
  • Jan Steinicke, Partner & CEO, Kaiser Sport & Ortopædi (KSO)
  • Louise Bjerre, Influencer og Founder, igen.dk
  • Jacob Krull (Jaxstyle), DJ & Twitch Streamer
  • Cana Buttenschøn, Founder & CEO, Cana Care
  • Nikolai Kiim, Founder & Member of the Board / Katrine Bjarkov Benthien, Direktør, Gavefabrikken
  • Anne Skare Nielsen, Futurist og medejer, Universal Futurist
  • Bjørn Beyer, Founder & CEO, bl.a. Dining Week og Madbillet samt medejer af Premium Aqua (San Pellegrino Danmark)
  • Ryan Bjørn Hansen, Founder, Grizzly Management