Så meget stiger antallet af angreb mod nødhjælpsarbejdere

Antallet af beskydninger, bombninger og kidnapninger af nødhjælpsarbejdere er på ti år mere end fordoblet. Det truer mere end noget andet verdens evne til at dele nødhjælp ud. Facebook_noedhjaelpsarbejdere
 
 

Af Troels Donnerborg 190516

Verdens nødlidende står med et alvorligt problem, der bliver værre og værre. 

Antallet af angreb på dem, der sætter livet på spil for at nå frem til dem med nødhjælp og livsvigtig medicin er historisk højt og steget med 156 procent på ti år. 

Det viser tal fra The aid worker security base

Det næstværste år i nyere tid

I 2005 var antallet af angreb 74 om året mod hele 190 i 2014, og det betyder, at 2014 blev det næstværste år for nødhjælpere i nye tids historie kun overgået af 2013.

329 nødhjælpere blev i 2014 bombet, skudt eller kidnappet, og 121 af dem blev dræbt i tjeneste.

I år er hospitaler, flygtningelejre og andre civile mål i både Afghanistan og Syrien blevet bombet, og ifølge The Aid worker security report fra 2015 bidrager konflikterne i Sydsudan, Syrien og Afghanistan til den store stigning frem mod 2013. 

Går ud over ofrene

Men nok så interessant fortæller rapporten, at faldet fra 2013 primært skyldes, at organisationerne sendte færre nødhjælpsarbejdere i felten i netop disse lande, fordi man ikke vil risikere at miste dem. 

Der er altså ikke nogen tvivl om, at den manglende respekt for beskyttelsesmærker som Røde Kors og de stigende angreb har betydning for nødhjælpen til lokalbefolkningerne.

Derfor kæmper vi i Røde Kors også for, at verdens lande skal sætte sikkerheden for nødhjælpsarbejdere og overtrædelser af de internationale regler for krig på dagsordenen. 

LÆS MERE: Dansk sygeplejerske var få sekunder fra at dø

3 hovedårsager til stigningen

En af grundene til, at respekten for nødhjælpere er faldet er, at nødhjælpen er blevet blandet sammen med militære og politiske interesser.

Både FN og enkelte stater giver ris med den ene hånd, mens de laver militæroperationer med den anden. Og på den måde kan det være svært for lokale krigere at finde ud af, hvornår der er et politisk motiv bag handlingerne.

Det skaber mistillid til alle nødhjælpere. 

En anden af grundene er, at det er svært at holde staterne og ansvarlige for deres overtrædelser af de internationalt anerkendte regler for krigsførelse.

En tredje er, at antallet af væbnede grupper er blevet større og mere fragmenterede.

Røde Kors' 3 anbefalinger til løsning

1. Al nødhjælp i krigssituationer skal adskilles fra militære indsatser og politiske motiver. Det gælder både stater og FN-systemet

2. Verdens lande skal skabe en uafhængig mekanisme, der kan holde stater ansvarlige for overtrædelser af de internationale regler for krigsførelse.

3. Danmark skal stille sig i spidsen for en global indsats for at sikre respekt og overholdelse af Geneve-konventionerne og de humanitære principper om neutralitet og uafhængighed.