Et sundhedsberedskab på højeste niveau

Røde Kors har over 650 frivillige samaritter, der til sammen udfører langt over 25.000 behand-linger om året. Vi er Danmarks største udbyder og vores frivillige er uddannede i at yde den bedste førstehjælp.

Vi har over 100 års erfaring med at tilbyde veluddannede samaritter ved større og mindre ar-rangementer i hele landet. Vi tilbyder skræddersyede løsninger, der opfylder præcis de krav og ønsker, du måtte have til dit arrangement.

Gennem hele vores arbejde tilstræber vi, at både uddannelse og materiel til vores samaritter altid er tidssvarende og har det bedst opnåelige niveau. Vores sundhedsfaglige gruppe, bestå-ende af læger, sygeplejersker og specialistister i undervisning og pædagogik, arbejder løbende på at udvikle og forbedre de frivilliges undervisning. Derudover gennemgår vores samaritter løbende efteruddannelse og evaluering af kompetencer.

Med Røde Kors’ samaritter sikrer du, at alle deltagere til dit arrangement er i de bedste hænder og har adgang til hurtig og effektiv førstehjælp.