Find svarene til quizzen her

Kan man dø af ensomhed?

Svar: Ja

Uddybning: Ja, fordi ensomhed skader ens fysiske og psykiske helbred. Man dør ikke af direkte af ensomhed, men man dør af sygdomme, som ensomhed øger risikoen for at få. Mennesker, der oplever ensomhed, har bl.a. øget risiko for forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme. De psykiske påvirkninger kommer til udtryk ved stress, depression og søvnforstyrrelser. Sundhedsstyrelsen har gjort op, at ensomhed hvert år er skyld i 770 tilfælde af for tidlig død i Danmark.

Kilde: ’Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer’, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed, 2016.

Hvad koster ensomhed årligt samfundet i kroner og ører?

Svar: 8 mia.

Uddybning: Ifølge sundhedsstyrelsen koster ensomhed vores samfundsfællesskab over 8 mia. kroner om året, når man lægger udgifterne til behandling og pleje sammen med den tabte produktion. Ensomhed er dermed dyrt for det enkelte menneske, og for samfundet som helhed. 

Kilde: ’Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer’, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed, 2016).

Hvilken aldersgruppe føler sig mest ensom?

Svar: 16-24-årige

Uddybning: Den største andel af ensomme findes blandt de 16-24-årige. Her er ensomheden steget og i dag er det de unge, der føler sig mest ensomme og udenfor fællesskabet i Danmark. Hver 10. ung (16-24 år) føler sig ensom. De 65- til 74-årige er den befolkningsgruppe, der føler sig mindst ensomme. Efter de 75 år – og særligt efter 85 år – stiger andelen af ældre, som ofte føler sig ensomme.

Kilder: Danskernes sundhed – den nationale sundhedsprofil 2017, Sundhedsstyrelsen, 2018 / Hvordan har du det? 2017 – Sundhedsprofil for region og kommuner, Region Midt, DEFACKTUM / Ensomhed i befolkningen, Lasgaard, 2015. 

"Jeg bruger mange dage alene på mit værelse"

Trine er 20 år gammel. Hun har hele livet foran sig og har de samme ønsker, som så mange andre unge.

Hun drømmer om at flytte hjemmefra. Hun drømmer om at få sig en uddannelse. Og hun drømmer om at få sig en sød kæreste.

Men på ét andet punkt ligner hun også mange andre unge. Hver tiende ung føler sig nemlig ofte uønsket alene - og Trine er en del af den statistik.

Trine ung ensom


Føler du dig ensom og vil gerne have hjælp? Eller kender du en, der er ensom?

Værket
For voksne mellem 30-60 år, der føler sig ensomme.
www.rodekors.dk/værket

Besøgsvenner
Her kan man henvende sig, hvis man gerne vil have en besøgsven.
https://www.rodekors.dk/vores-arbejde/socialt-arbejde/brug-for-hjaelp/besoegstjenesten

Boblberg
Boblberg.dk er en digital opslagstavle, der er sat i verden for at skabe fællesskaber og bekæmpe ensomhed over hele landet. På Boblberg kan man kan oprette såkaldte "bobler" og søge alt fra nogen at gå en tur eller spille badmington med, nye bekendtskaber eller til andre i samme livssituation som en selv. 
www.boblberg.dk

Ventilen
Mødesteder og aktiviteter for unge (15-25/30 år), som føler sig ensomme. Findes 20 steder i landet.
https://ventilen.dk/ 

Plexus
Ungdommens Røde Kors tilbud for unge (20-35 år). Findes i København, Odense, Aarhus, Roskilde og Slagelse.
http://www.plexus.dk/

Mænds mødesteder
For alle mænd over 18 år.
https://www.mmdanmark.dk/

Frivilligcentre i din by eller kommune
Der kan også være hjælp at hente i de lokale frivilligcentre. Find det nærmeste her: 
https://frise.dk/frivilligcentre/find-dit-frivilligcenter