Få hjælp af Parat, når du har brug for ekstra hænder
Røde Kors Parat er et hjælpenetværk med mange tusind frivillige parathjælpere fordelt over hele landet.
Parathjælperne træder til, når der er brug for det, i nærheden af dem. De hjælper også gerne til ved arrangementer med et socialt eller humanitært formål, det vil sige, at det skal komme mennesker i en sårbar livssituation til gavn enten direkte eller indirekte. Uanset om du er fra en lokal Røde Kors-afdeling, en anden civilsamfundsorganisation, et plejehjem eller noget helt fjerde, så kan du spørge Røde Kors Parat om ekstra hænder.
Vigtigt før du beder Parat om hjælp
Når du udfylder formularen for at bede om ekstra hænder, bruger vi den tekst og opgavebeskrivelse, som du skriver til os og sender direkte til parathjælperne. Derfor er det vigtigt, at når du udfylder formularen, ikke kun beskriverhvad det er, som du har brug for hjælp til, men også sætter nogle ord på hvorforde skal hjælpe. Vores erfaring viser klart, at jo mere tydelig du kan være, om hvilken forskel og hjælp det vil være for dem, jeres aktivitet er for - jo nemmere er det at motivere parathjælpere til at sige ja.
Parathjælperne hjælper IKKE med rengøring, personlig pleje eller børnepasning, men derfra er der et hav af muligheder for hvordan du kan bruge parathjælperne. Det kan du læse mere om længere nede her på siden eller under vores ofte stillede spørgsmål.
Sådan foregår det
Du udfylderformularen.
Skrivsåkonkretogfængendesommuligt, så det er nemt at forstå, hvad du harbrug for hjælptilogsjovt at melde sig til.Har I brug for særlige kompetencer, så anfør dem, så vi kan finde de helt rigtige parathjælpere til jer.
Røde Kors Parat sender opgaven ud
til frivillige parathjælpere i de postnumre som du har anført. Forvent min. 14 dage fra du skriver til os, til vi har de parathjælpere, der ønsker at hjælpe. Det afhænger dog af hvor mange du skal bruge og hjælpeopgavens karakter, så jo før, jo bedre.
Vi deler informationog I afvikler
Du modtager løbende lister med de frivillige parathjælpere, der har meldt sig til hjælpeopgaven. Så kan du kontakte dem og få dem godt om bord i hjælpeopgaven. Dernæst afvikler Ijeres arrangement sammen.
3-4 parathjælpere var med til at afvikle en fisketur for ukrainske børnefamilier, hvor kilovis af sild blev hevet i land, og der blev sørget for, at alle havde en god og sjov dag med overskud til alle.
Pantindsamling under musikfestival
En organisation havde brug for mange ekstra hænder, da Syd for Solen i København løb af stablen. På den måde bidrog knap 100 parathjælpere til Røde Kors' arbejde med mere end 120.000 kr. i pant.
Åbning af omsorgscenter for hjemløse
Røde Kors Herning, fik hjælp af Parat da de skulle åbne et nyt omsorgscenter for hjemløse. Det bød på opgaver som at stille op, hænge flag op, servere drikkevarer og rydde af. Samtidig blev der også plads til hyggelige snakke.
Hvilke opgaver kan jeg bede parathjælperne om at udføre?
Parathjælperne hjælper IKKE med personlig pleje, børnepasning eller rengøring. Til gengæld kan du godt tillade dig at bede om hjælp med alt fra opsætning, lave kaffe, dele flyers ud, hænge plakater op, billetregistrering, oprydning, stille borde og stole op, og alt muligt der imellem.
Jo før parathjælperne ved hvad opgaverne i praksis går ud på, jo bedre. Så længe at parathjælperne er orienterede om hvilke slags opgaver, du kunne have brug for hjælp til, har de mulighed for at sige ja og nej til dem. Siger de ja, har de tilkendegivet, at denne slags opgaver vil de gerne være med til at løse.
Hvilke andre organisationer, kommuner, foreninger eller insitutioner har brugt Parat
Der er et hav af andre civilsamfundsorganisationer og kommunale institutioner, der har fået hjælpe af Røde Kors Parat. Der har således været parathjælpere med til:
16 Klovneløb for Danske Hospitalsklovne
Afvikling af sommer-OL på et plejehjem,
Sommerfest for ukrainske familier, der er tilknyttet et værested
Opsætningshjælp for OMBOLD
Hjælp til GRØN Koncert, Cirkus Summarum og Festugen for Muskelsvindsfonden
Og mange mange flere...
Hvad er tidsfristen for at melde en opgave ind?
Det mest optimale er, at opgaverne meldes ind tidligst 14 dage før arrangementet eller opgaven finder sted. Vi forsøger også gerne at sende opgaver ud med kortere tidsfrist, men det mindsker sandsynligheden for at lykkes med at finde det ønskede antal parathjælpere. Det skyldes, at vi ikke når at lave genudsendelser eller minde frivillige parathjælpere om, at de stadig kan nå at være med til opgaven.
Hvordan aktiverer jeg mange parathjælpere ad gangen?
Det kan være svært at forestille sig at skulle aktivere og engagerede fx 12 frivillige til en opgave, men det behøver faktisk slet ikke at være så svært. Du kan være opmærksom på følgende punkter, for at aktivere mange frivillige til få opgaver:
1.Skab roller, ikke kun opgaver. Hvis der ikke er nok praktiske opgaver, kan du skabe roller som:
Velkomstværter (hilser på og guider andre frivillige)
Stemningsskabere (sætter musik på, laver kaffe, skaber hygge)
Dokumentationshjælpere (tager billeder, skriver små noter)
Backup-hjælpere (står klar til at træde til, hvor der opstår behov)
Der findes mange forskellige roller afhængig af hvilket arrangement det handler om, og hvad I konkret kan have brug for. Men vær ikke bange for at være kreativt.
2. Del opgaverne op i mikro-opgaver. I stedet for én person til “bordopstilling”, kan du dele det op:
En måler op
En henter borde
En placerer dem
En pynter dem
Det giver flere mulighed for at bidrage – og skaber flow.
3. Vær ærlig og inviterende. Sig fx: "Vi har måske ikke opgaver til alle hele tiden, men vi har brug for jeres energi, selskab og fællesskab. Det bliver hyggeligt, og der er altid noget, der dukker op undervejs."
4. Anerkend alle bidrag – også de små. Når folk føler sig set og værdsat, er det mindre vigtigt, hvor meget de “nåede”. Det styrker lysten til at være med igen.
Hvordan vurderer jeg hvor mange parathjælpere, der er behov for?
Skal jeg spørge om fx 2 eller 8 parathjælpere? Det kan være svært at vurdere, hvor mange parathjælpere man skal bruge til en opgave. Vi anbefaler dog altid at spørge efter lidt flere, end man egentlig har brug for. Der kan opstå sygdom, udeblivelser eller misforståelser om, hvad opgaven går ud på. Derfor er det en god idé at ønske et højere antal parathjælpere, end du/I måske vurderer nødvendigt.
Hvad hvis jeg ikke får det ønskede antal parathjælpere?
Vi gør alt, hvad vi kan for at finde det ønskede antal parathjælpere til din opgave, men da vi arbejder med frivillige, kan vi selvfølgelig ikke love noget.
Vi har stort fokus på at få opgaverne til at lykkes. Det betyder, at vi genudsender hjælpeopgaven til parathjælpere i det lokalområde, hvor opgaven skal udføres, når vi vurderer, at der er behov for det.
En gang imellem lykkes det ikke, og der kan være mange forskellige grunde til det. Du/I er dog altid velkommen til at melde opgaven ind igen på et senere tidspunkt - eller prøve at melde en anden opgave ind.