Klub 10 fra 2015/2016

Klub 10 satte ny rekord med et resultat, der lød på hele 4.640.000 kroner.

Thumbnail

4.640.000 kroner. Så mange penge har Klub 10 samlet ind i løbet af det seneste år. Beløbet er helt ekstraordinært højt og ny rekord i Klub 10s historie.

Alle årets Klub 10 ambassadører har lavet et stort stykke arbejde og skabt nogle flotte produkter, der har sørget for at indbringe det rekordstore beløb til vores hjælpearbejde. Pengene vil få stor betydning for vores mulighed for at hjælpe både i Danmark og internationalt.

Lise Aagaard og Trollbeads satte en helt utrolig individuel Klub 10-rekord ved at sælge sit smukke smykke, der indbragte ikke mindre end 1.811.000 kr. til Røde Kors. Det er helt uden sidestykke og et godt eksempel på, hvor dedikerede og målrettede vores ambassadører er.

Derudover blev der bl.a. købt og solgt et hus af jem & fix, solgt tørklæder hos Munthe, madvideoer af kokkeneskok og en serie produkter hos Bahne, Harald Nyborg, Daels Bolighus og Mathiesen Ure.

Ligesom der blev solgt smørrebrød hos Aamanns og vand på Boheme, cykler hos Biomaga og sokker via et samarbejde mellem Alexa Brun Rasmussen, Mark Tan og H2O.

Fredag den 1. juli 2016 sagde vi farvel og tak til den nu afgåede Klub 10. Men vi slipper dem heldigvis ikke helt, for de bliver istedet en del af Klub 100, der består af et stort korps af Røde Kors-ambassadører.

Der blev også budt velkommen til den nye Klub 10, der igennem det næste år skal arbejde for at samle penge ind, så vi kan fortsætte med at hjælpe sårbare og udsatte mennesker.

Klub 10 2015/2016 bestod af: