L´oréal tog en tørn på Center Avnstrup

af Susan Hoffman

På en ganske almindelig torsdag vrimlede det pludselig med ihærdige mennesker i hvide t-shirts på Center Avnstrup. På t-shirten stod der L´Oréal – en virksomhed, der også tidligere har haft effektive arbejdsdage, såkaldte Citizen Days, på centeret sammen med beboerne og personalet. 

 

LOreal

På stueetagen blev væggene malet lyse, i køkkenhaven blev der luget og plantet blomster og krydderurter, og personalekantinen blev for en dag tryllet om til en beautysalon, hvor mødre og børn havde nogle hyggelige timer med ansigtspleje, neglelak og nye frisurer.

På billedet er direktør Suzan Schlag for L’Oréal Nordic i fuld gang med at hjælpe en pige med neglelakken.

Jeg føler virkelig med de afviste familier her på centeret, og det giver rigtig god mening for alle 70 medarbejdere i dag at tage en tørn her, hvor familierne bor og har deres hverdag, sagde Suzan Schlag, der gerne kommer igen en anden god gang.