Seks millioner til fælles røde kors projekt

af Susan Hoffman

Den Obelske Familiefond har bevilget seks millioner kroner til et storstilet fælles projekt, We Talk, der handler om at styrke udsatte flygtninges mentale sundhed.

 

We talk

Projektet kommer til at gøre en helt særlig forskel for flygtninge i asylsystemet, som enten venter på ophold eller er afviste samt flygtninge, der falder udenfor integrationsindsatserne i kommunerne.

Et We Talk forløb består typisk af fem samtale-sessioner og er faciliteret af frivillige, som klædes på til opgaven gennem et træningsforløb. Flygtningene arbejder med temaer som for eksempel at håndtere stress, konflikter og hverdagsproblemer. Pilotprojekter på udrejsecentrene Sjælsmark og Kærshovedgård har indtil videre givet meget positiv respons fra deltagerne.

Med bevillingen kan Røde Kors udbrede We Talk til alle asylcentrene, og vi kan samle erfaringer og metoder på tværs af Røde Kors’ forskellige afdelinger. .