Klar parat startpakker!

af Susan Hoffman

Næsten 10.000 mennesker har meldt sig som frivillige under Røde Kors Parat – halvdelen af dem efter det russiske angreb på Ukraine. De har meldt sig til en bred vifte af medmenneskelige og praktiske opgaver.

 

parat startpakker!
Foto: Anne Prytz Schaldemose

Næsten 10.000 mennesker har meldt sig som frivillige under Røde Kors Parat – halvdelen af dem efter det russiske angreb på Ukraine. De har meldt sig til en bred vifte af medmenneskelige og praktiske opgaver.

På Center Sandholm betyder det, at flere hold af frivillige har deltaget i at pakke startpakker til de mange flygtninge fra Ukraine. En helt uvurderlig hjælp i den første hektiske tid, hvor vi i en periode tog imod 250 mennesker på bare ét døgn.

Startpakken består af dyne, pude, linned, håndklæde, tallerkener, krus bestik samt hygiejnepakker, og på de travle dage er det lykkedes at gøre 200 pakker klar på fire timer. Og der har været god stemning – blandt andet da Mariann Laursen og Helena Bjerre her på billedet tog en tørn.

-Vi tænkte egentlig bare, at noget skulle gøres, og vi har både tid og mulighed for det. Vi var faktisk rigtig glade for at blive ringet op, siger de og sætter endnu en pakket rød pose op i bunken med alle de andre – klar til at blive delt ud til de næste flygtninge, der kommer efter en brat flugt fra Ukraine.