Nyd din fest, mens du redder liv. Sådan gør du:

  • Fortæl familie og venner om ideen. Brug din invitation eller de sociale medier til at forklare, at du ønsker dig bidrag til Røde Kors’ hjælpearbejde i stedet for traditionelle gaver. Og gør det meget klart for dine gæster, at det er vigtigt, at bidrag betales på de følgende måder og mærkes med dit navn, så du kan få en liste over gavegivere efter festen. 
     
  • Bed dine gæster sende deres festlige bidrag her, på Mobile Pay-nummer 468395 eller som bankoverførsel på registreringsnummer 4183, konto 7380879. Husk, at man skal bruge dit navn som mærke/meddelelse! Og husk, at kun bidrag på disse tre kanaler mærket med dit navn kommer med på listen til dig.
     
  • Giv besked til Kirsten Poulsen på kipou@rodekors.dk om dato for festen, anledningen og dit navn. Så er du sikker på, at vi holder øje med bidrag og forbereder en liste til dig.
     
  • Få svar en god uges tid efter festen, når alle bidrag er landet hos os. Du får en liste over alle, der har sendt et bidrag og en evt. besked i dit navn. Og du får at vide, hvilket samlet beløb der er kommet ind til hjælpearbejdet, så du ved, hvilken forskel vi kan gøre takket være dit fine initiativ. 

Når du følger disse 4 enkle skridt, gør du en stor forskel for mennesker i nød, mens du selv fejrer din mærkedag. Tusind tak!

Festlige forslag til dig

Vi hjælper dig gerne med at få festen til at stå endnu mere i nødhjælpens tegn. Vi foreslår en quiz med sjove facts om nødhjælpsarbejde og Røde Kors. Vi leverer gerne quiz-spørgsmål fra både ind- og udland som et festligt indslag, du kan dyste med dine gæster om. Eller måske har du lyst til at afholde en konkurrence blandt gæsterne om, hvem der har samlet ind derhjemme til Røde Kors på den sjoveste måde? Skriv til Kirsten Poulsen på kipou@rodekors.dk for hjælp med facts til quiz etc.

Eller måske vil du have vores musik-banko, der kan skabe godt humør hos både unge og gamle. I kan dyste om musikken fra forskellige årtier, danske hits eller Girl Power. Se alle de forskellige bankospil lige her

Dine gæster får fradrag for gave-bidrag

Når dine gæster støtter en velgørende organisation som Røde Kors, sørger vi for, at de får skattefradrag. Alle bidrag til velgørenhed op til 18.300 kr. (for 2024) opnår skattefradrag. Alle gæster, der fejrer dig ved at sende et bidrag til Røde Kors, får skattefradrag. Vi skal bare kende den enkeltes cpr-nummer, så vi kan oplyse bidraget til SKAT. Og vi opbevarer naturligvis alle informationer på sikker vis. Læs mere om fradrag her.

Mad til sultende med din hjælp

250 kr. = En måneds mad til en sultende familie


 

Husly til flygtninge med din hjælp

430 kr. = Husly til en familie på flugt


 

Bank 4183-7380879

MobilePay 468395