Hvad er dit forhold til genbrug?
Jeg er opvokset med genbrug. Mine forældre levede hele livet således, både med tøj og alt hvad hjemmet bestod af.
Jeg har det meste af mit liv levet med genbrug både tøj og mit hjem. Jeg er meget kreativ med genbrug og igennem mine mange besøg i genbrugsbutikker finder jeg de fleste ting som indgår i kreative projektet.
Jeg har næsten altid ideer som fylder mit hoved.
Hvad er dit interesseområde?
Min interesse er meget bred og blandet. Jeg går ikke helt efter noget bestemt, ofte er mine køb blevet tænkt igennem mens jeg står med det i hånden, jeg ser hurtigt om det passer ind i mit hjem eller klædeskabet.
Hvilke krav har du stillet dig selv?
Ingen brugt undertøj / strømper. Og ingen brugte sko af hensyn til mine fødder.
Hvad har du sat af ambitioner for et år med genbrug?
Jeg har og bruger allerede genbrug på kryds og tværs, så det kunne være at købe endnu mere brugt.
Hvad tror du bliver din største udfordring med et år med genbrug?
Min største udfordring bliver helt sikkert ikke at købe nyt af mit øvrige tøj, selv om jeg genbruger godt. Så falder jeg også for nyt tøj, det bliver klart min udfordring at lade være, med undtagelse af strømper, sko og undertøj.
Jeg glæder mig rigtig meget til at være med i dette forløb det bliver sjovt og jeg håber at kunne inspirere andre.