Værdifuld

Sarah Grünewald ved noget om menneskelig værdi. Hun har varmet en fremmed kvindes frosne fødder under sin bluse og er blevet reddet fra et røveri i Indien af en venlig chauffør. Hun vil gøre en forskel for andre i hverdagen, fordi hun ved, hvad hjælp i det afgørende øjeblik kan betyde. Sarah Grunewald_1

Af Stine Oksbjerg. Foto: Camilla Stephan.

 

”Har du børn?,” spørger Sarah Grünewald mig. ”Nej,” svarer jeg  ”ikke endnu”. Hun smiler skævt og griner lidt, tager en dyb indånding og kigger ned. Et øjeblik efter kigger hun op og ser på mig igen.  Hun er stille og overvejer sine ord nøje, som om hun er bange for at skræmme mig fra at få børn, hvis hun er for ærlig.

”Det har været virkelig vildt at blive mor. Det har været fantastisk, men det har også været en rutsjebanetur. I dag er det dejligt, men det er også, fordi jeg har glemt de første seks måneder.”

33-årige Sarah Grünewald blev mor for første gang for et år siden, da hun fødte sønnen Luis. Han sov ikke det første halve år, og hun og hendes mand Rasmus Backhaus har flere gange været lige ved at give sønnen et kødben til aftensmad, der egentlig var tiltænkt parrets hund hr. Jensen. Simpelthen fordi de var så trætte.

Omstillingen har været hård. Sarah Grünewald har altid elsket sin frihed. Hun har elsket at være spontan og være sin egen chef. I mange år har hun ’haft hovedet oppe i sin egen røv’, som hun selv udtrykker det. Og det var en rar følelse – dengang. Pludselig vendte alt på et bræt, da Luis blev født, og hun måtte sætte sig selv til side.

”Om sommeren plejede jeg at tage rundt med en lille højttaler i tasken og bare være party-Sarah og hygge mig. Sidste sommer rendte jeg rundt med en dobbeltbrystpumpe i stedet og havde gylp og bleer alle vegne.”

Men hun ville ikke bytte det for noget andet i verden. Han er det mest værdifulde i hendes liv, og på den måde lever hun op til alle klicheerne om folk, der bliver forældre for første gang, siger hun.

Sønnen Luis har ændret Sarah Grünewalds liv, og sammen har de begge to også været med til at gøre en forskel for andre familier. Det vender vi tilbage til senere. I det hele taget er Sarah Grünewald ret optaget af at være noget for andre.  Også selv om det bare drejer sig om en lille ting. For selv meget lidt kan gøre alverden til forskel for et menneske. Det har hun selv oplevet.

 

Reddet fra motorvejsrøveri

Vi skal tilbage til dengang, Sarah Grünewald var 17 år. Hun var model og rejste alene rundt i verden fra et job til et andet. En ung pige kastet ind i en voksen verden. Hun var ofte ensom, og der kunne gå lang tid imellem, at hun så sin familie, fordi hun ikke havde råd til flybilletten hjem. Selv da hun begyndte at tjene penge på sit modelarbejde, forsvandt de hurtigt til tilbagebetalingen af en stor ophobet gæld.

I den periode oplevede hun, hvordan lidt hjælp fra fremmede mennesker reddede hende fra at knække sammen i en tid, hvor hun var helt alene.

En sen aften stod hun grædende foran en lejet lejlighed i Paris uden at have fået nøglen til at komme ind, og ingen åbnede døren. Hun var bange. En mand kom forbi og spurgte, om hun ville låne hans telefon, så hun kunne ringe til sin mor. På et andet tidspunkt havde hun haft en rigtig dårlig dag og slæbte på en masse varer, da indkøbsposen gik i stykker. Der kom straks nogen og hjalp med at samle varerne op. Det lyder som en lille ting, men lige den dag betød det alt, husker Sarah Grünewald.

Og så er der taxachaufføren Sahid. Hun var landet i Indien sent om aftenen og satte sig ind i en taxa for at nå et nyt fly i en anden lufthavn. Taxachaufføren holder pludselig ind til siden på motorvejen, åbner hendes bagage og tager alle hendes penge. Han kører videre og efterlader hende alene i motorvejskanten.

”Så holder en anden taxa ind til siden, og chaufføren siger ”Hello, I’m Sahid, and I’m your taxidriver.” Jeg begynder at tudbrøle, fordi jeg er skidebange. Han kørte mig hjem forbi sin mor på vej til lufthavnen, fordi han syntes, jeg havde brug for lidt mad. Jeg kunne ikke give ham nogen penge, men han hjalp mig alligevel og fulgte mig helt hen til skranken i lufthavnen,” fortæller hun tydeligvis stadig berørt over Sahids venlighed. Ham glemmer hun aldrig. Sahid. Hendes redningsmand.

Det er vigtigt for Sarah Grünewald at forsøge at gengælde den venlighed, hun er blevet mødt med ved selv at prøve at gøre en lille forskel i andres liv. På den måde føler hun sig værdifuld.

 

Mød folk med kærlighed

Sarah Grünewald er ikke tilhænger af ekstremer. Og hun indrømmer, at det dér med at skulle leve på en sten og give alle sine penge væk til velgørenhed, gør hun ikke. Hun sørger for, at hun og hendes familie har det godt og har, hvad de skal bruge. Men hun vil gerne bruge sine ressourcer, både økonomisk og menneskeligt, på at hjælpe, hvor hun kan.

Det kan være at følge et ældre menneske over gaden, holde døren for andre, eller tage brugte tallerkener med op til tjeneren på vej ud af en café, hvis der er meget travlt.

”Jeg får enormt meget energi og bliver en gladere udgave af mig selv, når jeg kan hjælpe. Jeg prøver så vidt muligt at møde folk med kærlighed, så meget jeg overhovedet kan. Ikke kun for selv at få det igen, men også for at forplante det.”

Sarah Grunewald

”Jeg prøver så vidt muligt at møde folk med kærlighed, så meget jeg overhovedet kan. Ikke kun for selv at få det igen, men også for at forplante det.”

 

Inden Sarah Grünewald blev et offentligt ansigt, var hun frivillig i en kirke i Købehavn, hvor hjemløse kunne komme og spise aftensmad og overnatte. Hun elskede at møde alle de spændende mennesker, der kom forbi, og hun kunne lide bevidstheden om, at hun og de andre frivillige var der af lyst.

Hun husker en dag, hvor det havde sneet voldsomt, og en dame kom ind i bare tæer. Hendes fødder var som istapper, og hun havde ondt. Da Sarah Grünewald var lille, varmede moderen altid kolde fødder på sin mave inde under blusen, så det, besluttede hun, var sådan, hun kunne være der for den hjemløse dame.

”Vi sad over for hinanden, mens jeg krammede tæer. Og fordi vi bare sad der, begyndte hun at åbne lidt op og snakke. Så her var en dame, der kom ind som en frossen mus, og i løbet af en time fik hun varme i fødderne og blomstrede op, fordi hun kunne mærke, at jeg gerne ville hende og ikke syntes, hun var ulækker at røre ved.”

I dag er Sarah Grünewald også glad for, når hun kan kombinere arbejdet som tv-vært med at hjælpe andre. Som når hun til maj er vært på en række tv-programmer i forbindelse med Smid Tøjet Danmark. Hun har altid drømt om at få lov til at formidle og være talerør for dem, der ikke selv kan.

”Man går bare i seng lidt gladere, når man har været på arbejde i den gode sags tjeneste. Så det er en kæmpe gave at få lov til,” forklarer hun.

 

Læbespalte - tabu blev brudt

Nu vender vi tilbage til sønnen Luis, og hvordan han og Sarah Grünewald gjorde en forskel for andre. Luis blev nemlig født med dobbelt læbespalte og så derfor anderledes ud end mange andre børn. Sarah Grünewald lagde et billede af Luis på Instagram, fordi hun havde lyst til at vise sin fine dreng frem. Her fortalte hun, hvorfor han så anderledes ud, at han skulle opereres, og at han og familien var i gode hænder hos lægerne.

Uden at hun var forberedt på det, begyndte det at strømme ind med kommentarer fra familier, der selv havde spaltebørn. Hendes opslag på Instagram blev pludselig til et forum, hvor andre forældre delte billeder af deres børn. Et sted fyldt med anerkendelse, ros og varme. Sarah Grünewald blev kaldt modig, og de andre forældre var taknemmelige for, at hun havde brudt et tabu.

”Der var en far, der skrev til mig, at de ikke havde vist billeder af deres datter med læbespalte, fordi de var bange for, at der ville blive peget fingre af det. Fordi det var et tabu. Men på grund af alt den positive respons, der var kommet på mit billede af Luis, havde de fået mod til at dele billeder af datteren. Det, synes jeg, var ret rørende.”

Hun så ikke selv Luis’ læbespalte som et tabu. Det havde ikke noget med mod at gøre, da hun lagde billedet på Instagram. Det havde noget med kærlighed at gøre, siger hun. Ikke desto mindre er hun glad for, at hun og Luis var med til at hjælpe andre familier i samme situation.

 

At være noget værd

Sarah Grünewald læner sig tilbage i sin stol og ryster så lidt på hovedet. Udtrykket i ansigtet bliver med et meget alvorligt og tænksomt. Den lange snak om sønnen og lysten til at hjælpe andre har sat nogle tanker i gang. Det er lidt ligesom at være til psykolog det her, siger hun så til mig og prøver at sætte ord på sine tanker.

”Jeg har ikke været så god til at føle mig værdifuld og har altid følt, at jeg har skullet gøre alt muligt for at være noget værd. Jeg føler mig værdifuld, når jeg hjælper andre. Og det er jo godt, når det er til glæde både for andre og mig selv. Men Luis har fået mig til at føle mig værdifuld, uden at jeg skal gøre noget for det”.

Sarah Grunewald_2

”Jeg har ikke været så god til at føle mig værdifuld og har altid følt, at jeg har skullet gøre alt muligt for at være noget værd. Jeg føler mig værdifuld, når jeg hjælper andre.”

 

Smilet vender tilbage, og hun fortæller, at det er en meget overvældende følelse for hende; at føle sig værdifuld. Pludselig kan hun ikke bare rejse væk fra den ene dag til den anden, hun må ikke være frygtløs og skal passe bedre på sig selv. Fordi hun er værdifuld.

”Jeg skylder nok Luis en lille rejse til hans konfirmation,” siger hun så, sukker dybt og griner.