Vi skal stå bag Grønland!
Hvad gør Røde Kors for grønlandske børn og voksne?
Kalaallit Røde Korsiat, Grønlandsk Røde Kors (KRK) har siden 1992 været tæt på menneskerne i Grønland. KRK uddanner instruktører i psykisk førstehjælp, som hjælper andre med at støtte børn og voksne, der står i en krise eller går igennem noget svært.
Vi er i tæt samarbejde med Grønlandsk Røde Kors om at udsende konkrete værktøjer, der ruster befolkningen til at tale med deres børn, venner og familie om de bekymringer, der kan fylde. Vi skal se på at mindske ensomhed, og derfor skal vi også starte aktiviteter og fællesskaber for dem, som har mistet og som søger nogen at tale med det om. Der skal åbnes KRK-caféer for socialt sårbare, fyldt med hjerterum og varme.
De skal mærke, at vi står bag dem med støtte og hjælp!