Frivillige i Sundhedsklinikken

Det er professionelle sundhedsfaglige, som arbejder frivilligt i Sundhedsklinikken. De fleste har en vagt ca. hver femte uge i klinikkens åbningstid. Alle er tilknyttet Røde Kors og indgår en frivilligaftale, som følger Røde Kors’ principper om neutralitet og upartiskhed båret af medmenneskelighed.

Få et indblik i at være frivillig

De frivillige har mange forskellige professioner: læger, sygeplejersker, jordemødre, bioanalytikere, fysioterapeuter, tandbehandlere og tolke. Tolkene yder dog som oftest hjælp via telefonen.

Derudover er der ekstra frivillige, som går til hånde med at servicere patienterne, gå på apoteket, lave kaffe til venteværelset mv. Disse frivillige kan være studerende eller andre professioner. Vi har desuden et netværk af speciallæger, som yder deres frivillige bistand i deres egen private klinik eller kommer i klinikken uden for vanlig åbningstid.

 

Bliv frivillig i Sundhedsklinikken

Hvis du vil gerne vil være frivillig i en af klinikkerne, er du meget velkommen til at udfylde nedenstående formular med hvilken by og din faglige baggrund. Som sundhedsfaglig ser vi gerne flere års erfaring efter endt uddannelse.

Vi har hele tiden frivillige på venteliste, så skriv endelig til os.

Hvad er din profession?

Hvad er din profession?
Hvilken by du ønsker at blive frivillig i?

I Røde Kors er det Landsforeningen Røde Kors i Danmark, der er dataansvarlig. Vi gemmer af hensyn til revision dine oplysninger i et år. Herefter bliver dine data slettet. I vores privatlivspolitik, som du finder her, kan du læse mere om, hvordan vi i Røde Kors behandler dine oplysninger