Et hjem er mere end fire vægge

Røde Kors og IKEA går sammen om at hjælpe voldsudsatte kvinder og deres børn videre gennem projektet ’Fra Bolig til Hjem’. Kvinderne får hjælp til at skabe et hjem, der skal danne rammerne om en tryg og bedre hverdag. Frivillige arkitekter støtter kvinderne i hjemskabelsen og kvinderne får mulighed for at få gavekort til interiør på op til 10.000 kr

IKEA logo

Jeg ved godt, at 10.000 kr. det ikke er så meget, men for os er det ligesom en million. For det er et liv, som kan starte. Så for mig var det vigtigt med en seng og et spisebord, så det var ligesom en million, det var sådan, det føltes.

Kvinde der er fraflyttet krisecenter

ikea

Der har under COVID-19-pandemien været en betydelig stigning af vold i hjemmet mod kvinder og børn. Vi mener, at alle har ret til et trygt og sikkert hjem. Derfor samarbejder vi med Røde Kors, hvor vi hjælper udsatte kvinder og børn med at skabe et nyt trygt hjem. 

Monica Keaney, Sustainability Manager IKEA Danmark.

Om Fra Bolig til Hjem

I projekt 'Fra Bolig til Hjem' tilbyder Røde Kors støtte til at skabe et godt hjem efter et krisecenterophold. Frivillige arkitekter støtter kvinderne i hjemskabelsen og kvinderne får mulighed for at få gavekort til interiør på op til 10.000 kr. Ofte har de intet eller meget lidt med sig fra deres forrige hjem.

Projektet hedder ' Fra Bolig til Hjem'. En bolig er en fysisk ramme – et hjem er en følelse. Vi har brug for at føle os hjemme i vores bolig. Det skaber ro, tryghed og identitet

Børnetegning

blåt hus

Ensomhed. Usikkerhed. Bristede drømme om en familie. Det rammer desværre alt for mange kvinder, som udsættes for partnervold. Når kvinderne tager den modige og svære beslutning om at forlade deres partner og søge mod et krisecenter, kan det være utroligt svært at vende tilbage til hverdagen igen.

Hvert år forlader 2.000 kvinder og 2.000 børn et krisecenter i Danmark. Når man forlader krisecentret, er det ofte med drømmen om at skabe et dejligt hjem og et trygt liv uden vold for sig selv og sine børn. Men det kræver nærmest umenneskelig styrke, når man kun har få ejendele, et minimalt budget, et lille barn på armen og traumer i kroppen.