Når man bliver indlagt på et sygehus, bliver man også udskrevet igen. Men det er IKKE ens betydende med, at man er klar til at vende tilbage til hverdagen.
En undersøgelse fra 2020 viser, at omsorgscentrene giver anledning til store samfundsøkonomiske besparelser. Efter 12 måneder er der i gennemsnit 80.000 kr. færre udgifter for regioner og kommuner for de hjemløse, der har været på et omsorgscenter end for dem, der ikke har.
Besparelsen skyldes hovedsageligt færre efterfølgende akutte indlæggelser (genindlæggelser), færre besøg i skadestue og færre indlæggelsesdage. Klinisk Forskningsafdeling på Amager og Hvidovre Hospital har stået for undersøgelsen, som er den første af sin art både i Danmark og internationalt.
Der blev i 2023 optalt 5.789 hjemløse i Danmark. Hjemløse er én af de mest udsatte befolkningsgrupper i Danmark både socialt, økonomisk og sundhedsmæssigt.
VIVE vurderer i den seneste hjemløsetælling (2023), at 28% af alle hjemløse lider af fysisk sygdom, 62% af psykisk sygdom og 66 % har et misbrug. Dette komplekse sygdomsbillede slider hårdt på den enkelte hjemløse, der i forvejen har svære livsbetingelser. Nogle af de sygdomme og helbredsproblemer, der går igen hos gruppen, er KOL, astmatisk bronkitis, tuberkulose, HIV, kræft, leversygdom, hjertesygdom, mavesår, ADHD, PTSD, angst og depression. Derudover vurderer en anden rapport, at om socialt udsatte kvinder og mænd lever op til 17 år kortere end befolkningsgennemsnittet.
Hjemløse er mere udsatte, fordi de kommer sent i behandling og har ignoreret sygdomssymptomer, undladt at opsøge sundhedsvæsnet og komme i behandling for deres helbredsproblemer, før det er blevet akut.
Fordi de hjemløse ikke har et sted at være, hvor der er ro og tryghed, restituerer de dårligt og har vanskeligt ved at følge en behandlingsplan. En kvalitativ undersøgelse viser, at de hjemløses behov efter akut sygdom er at 1) få dækket de basale behov, 2) være i et trygt og sikkert miljø, 3) modtage social støtte og 4) restituere og have tid til at reflektere over egen livssituation.
Uden en fast bopæl er det for eksempel svært at komme sig efter en operation, tage sin medicin eller passe en dialysebehandling. Det kan være svært at komme til lægen, hvis man ellers har en, hente og tage medicinen på faste tidspunkter og få regelmæssig søvn og mad. Desuden er det svært for hjemløse at modtage den hjemmepleje, som patienter med hjem, der udskrives fra hospitaler, får.
Kilder:
Hjemløshed i Danmark 2022 - National kortlægning fra VIVE.
Pedersen et al. Homeless people’s experiences of medical respite care following acute hospitalisation in Denmark. Health and Social Care in the Community, 2018), (Evaluering af Omsorgscenter Pitstop, Defactum, 2019.
Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007. Rådet for Socialt Udsatte og Statens Institut for Folkesundhed, 2023
Hvis man tæller over en uge – som det sker hvert andet år i uge 6 – er der i 2023 ifølge Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) 5.789 hjemløse.
Af de hjemløse er 322 hjemløs migranter uden fast ophold i landet. Der har således været et fald på 38% af hjemløse migranter i Danmark.
Når vi kigger på kønsfordelingen er 23% af de hjemløse i Danmark kvinder. Det vil sige knapt en fjerdedel. Men der er dog store mørketal, da undersøgelsen ikke medregner kvinder på fx krisecenter.
Personer med hjemløshedserfaring er i væsenlig større risiko end andre for at blive udsat for vold. Risikoen er størst, hvis den hjemløse person er kvinde.
Kilder:
Hjemløshed i Danmark 2022 - National kortlægning fra VIVE.
Vi mener, at staten, kommuner, regioner og civilsamfund sammen bør tage ansvaret for at tage hånd om syge hjemløse efter udskrivelse. De skal tilbydes støtte, omsorg og pleje, så de kan komme trygt og værdigt tilbage til et hverdagsliv efter sygdom - nøjagtigt ligesom vi i Danmark tilbyder det til alle andre borgere, der udskrives fra hospitalet.
Det kræver mere viden, politisk fokus og at vi finder løsninger, så hver enkelt hjemløs hjælpes godt og værdigt videre efter indlæggelse.
Vi ved, mange hjemløse har svært ved at passe ind i gængse sundhedstilbud og har brug for en hjælp, som er målrettet deres særlige behov og situation - fx på et Røde Kors omsorgscenter. Det skal vi som samfund kunne give dem. For sundhedsvæsenet er for alle – også for de mest udsatte grupper i vores samfund.
