Bomber, miner og hjemmelavede sprængfarlige stoffer er alle eksplosive våben. De dræber, ødelægger og skader vilkårligt mennesker og kritisk infrastruktur via trykbølger og splinter fra de eksplosioner, som de skaber. Størstedelen af alle eksplosive våben er udviklet til at blive brugt på store, åbne områder uden mange mennesker, fordi de ofte rammer upræcist og er svære at styre, når de eksploderer. 

Eksplosive våben kan kun bruges lovligt, hvis stater og væbnede grupper sikrer, at de ikke rammer vilkårligt, og hvis skade på civile bliver forsøgt minimeret.

Det er Røde Kors’ kernemandat at formidle krigens regler, som står beskrevet i blandt andet Genève-konventionen. Vi arbejder for at reglerne bliver overholdt, og at civile bliver beskyttet under krig og konflikt. Fra 2011 til 2019 blev 226.868 civile såret eller dræbt af eksplosive våben i byer. Derfor engagerer vi os i denne sag.  

Vi har en dialog med krigens parter på begge sider af frontlinjen. I denne dialog udbreder vi kendskabet til krigens regler, så de krigende parter ved, hvad de må og ikke må. Vi taler også om, hvorvidt reglerne er blevet overholdt. Dialogen bygger blandt andet på oplysninger, som Røde Kors har gennem besøg hos fanger i fængsler og gennem humanitær hjælp til syge og sårede.    
Samtidig sørger vi også for, at stater underskriver relevante aftaler og konventioner og gør dem til en del af deres nationale lovgivning. Efterfølgende hjælper vi staterne og væbnede grupper med at overholde dem.   

Alt sammen har det til formål at minimere den menneskelige lidelse i krig.

Røde Kors i Danmark arbejder for en aftale, som ikke kun henvender sig til stater, men også til væbnede grupper, lokale militser og revolutionære organisationer. 

Aftalen vil formentlig kun blive underskrevet af stater, men den vil alligevel også have en effekt på ikke-statslige aktører. Den vil skabe nye standarder for adfærd, når det kommer til brug af eksplosive våben i områder med mange civile. Det medfører, at organisationer som Røde Kors kan indgå i dialog med væbnede grupper om disse nye retningslinjer.

Selvom politiske aftaler ikke kan føre til retslige konsekvenser, så vil organisationer og medier overvåge stater og væbnede grupper tæt og sørge for, at de underskrevne parter overholder aftalen. 

En aftale kan få krigens parter til at tænke på at reducere civile tab, og der vil være pres på dem i forhold til rent faktisk at gøre det. Samtidig vil alle parter gøre deres bedste for at understøtte den aftale, som de selv har skrevet under på.