Temaside om katastrofearbejde

Hvordan hjælper Røde Kors, når en katastrofe rammer?  

Når katastrofen rammer, rykker Røde Kors hurtigt ud. Vi hjælper med alt fra nødkasser med mad og drikke til logistik og koordinering. Det er ofte lokale frivillige, der er først når frem med hjælp, og de laver en livsvigtig og afgørende indsats i de første timer, efter katastrofen har ramt. Læs mere her.

I Røde Kors har vi mange forskellige nødhjælpseksperter, som vi kan sende afsted. Det kan være alt fra kokke og læger til sygeplejersker og tømrere. Læs mere om nogle af vores seje udsendte delegater her.

 

Hvordan hjælper Røde Kors efter en katastrofe?

På et tidspunkt er katastrofen overstået. Så begynder en ny fase af katastrofearbejdet – nemlig at hjælpe de lokale i gang igen. Efter en katastrofe kan huse, arbejdspladser og skoler være blevet ødelagt, og Røde Kors hjælper derfor også lokalsamfund lang tid efter, at katastrofen egentlig er ovre. Nogle gange hjælper vi ved at give penge. Andre gange kan det være en symaskine eller en værktøjskasse, så de kan tjene penge selv. Det vigtigste er, at de får hjælp til at bygge et liv op igen.  

Røde Kors hjælper fx også med det, der hedder psykosocialt arbejde, som bl.a. indebærer at støtte og tale med de mennesker, som har oplevet katastrofen.  

Læs mere her

 

Hvordan hjælper Røde Kors inden en katastrofe?

En stor del af Røde Kors’ arbejde med katastrofer begynder faktisk længe før, katastrofen rammer. Røde Kors prøver nemlig at forebygge katastrofer ved at lære mennesker i forskellige områder, hvordan de kan beskytte sig mod fx oversvømmelser og tørke.  

Vi hjælper også med at forberede lokalsamfund på, hvad de skal gøre, hvis en katastrofe rammer, så færrest mulige mennesker kommer til skade, hvis der fx kommer et jordskælv. Røde Kors hjælper blandt andet med at lave varslingssystemer, som advarer folk i tide, og beredskabsplaner, så alle ved, hvad de skal gøre i en nødsituation. Læs mere her.