< Tilbage

Velkommen til dig, der er ny parathjælper

Som frivillig parathjælper spiller du en vigtig rolle i at støtte og hjælpe dem, der har mest brug for det. Dét, der føles som en lille ting for dig, kan gøre en kæmpe forskel for et andet menneske.

På denne side finder du information, du har brug for, for at komme godt i gang som parathjælper. 

 

Tak, fordi du har meldt dig til Parat

Med dig og de andre tusinde parathjælepere kan hjælpen nå ud i hele landet. Hør Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors, fortælle hvorfor det er så vigtigt, at du står parat. 

Hvad er en parathjælper?

Se denne explainer video om, hvad det vil sige at være parathjælper og stå parat til at hjælpe mennesker i en akut eller sårbar situation. 

Sådan foregår det

 

1. Parats Hjælpelinje tager imod hjælpeopgaven 

Hjælpeopgaven og personen, der skal hjælpes, vurderes og godkendes til at blive matchet med en parathjælper 

2. Du får tilbudt opgaven via telefon eller mail (snart kommer en app, scroll lidt længere for at læse mere)

Du bliver kontaktet af Parats Hjælpelinje med opgaven. Du bestemmer selv, om du siger ja til opgaven. (Takker du nej, er det helt fint, og du vil blive kontaktet igen en anden gang).

3. Du laver en konkret aftale og udfører hjælpeopgaven 

Du modtager kontaktoplysninger på personen, du skal hjælpe. Herefter ringer du til personen og aftaler tid, sted og andre praktikaliteter for hjælpeopgaven. 

Derefter udfører du hjælpeopgaven og gør en forskel. 

Der kommer snart en Røde Kors Parat-app til dig! 

Den er lavet til dig, som parathjælper, for at gøre det nemmere at træde til. I app'en vil du kunne se de forskellige hjælpeopgaver, der opstår i dit lokalområde. Her kan du nemt melde dig på en hjælpeopgave (eller lade være, hvis ikke det passer), og du kan bedre følge med i processen; fx om du vil blive kontaktet af Hjælpelinjen, om en anden har fået hjælpeopgaven eller om det er dig, der skal i sving. Der vil også være et newsfeed i app'en med spændende tips, vigtige nyheder, hjertevarme parathjælperhistorier og meget mere. 

Lanceringen af app'en sker i slutningen af maj, og du vil til den tid modtage en email fra os, hvor du kan hente app'en eller finde den her på Mit Parat.

Q&A


Dem er du med til at gøre en forskel for

Bliv klogere på, hvem du som parathjælper kan blive spurgt om at hjælpe og med hvilke slags opgaver. 

Læs mere her

Røde Kors Parat udvikles i et samarbejde mellem Røde Kors og TrygFonden. Bag samarbejdet ligger et fælles ønske om at engagere flere mennesker i at træde til og hjælpe hinanden og derved skabe større tryghed og sammenhængskraft i det danske samfund.

Kontakt Røde Kors Parat 

Ring på tlf. 38 202 202 hverdage mellem 10 - 15 eller skriv til parat@rodekors.dk

 

 

Kender du en, der skal være parathjælper? 

Man melder sig parat ved at udfylde formularen på denne side