Røde Kors støtter frivilliges rolle i beredskabet i Hviderusland, Ukraine og Moldova

I en verden, hvor katastrofer og kriser forekommer oftere og varer længere, sætter dette projekt fokus på at styrke samarbejdet mellem Hviderusland, Ukraine og Moldova. Samarbejdet har fokus på at øge befolkningernes bevidsthed omkring katastrofeberedskab og at sikre, at både organiserede og spontane frivillige effektivt kan indgå i beredskabet.

Thumbnail

Frivillige støtter lokalsamfundene

Projektet, ProVoice, støtter frivillige i Ukraine, Hviderusland og Moldova til bedre at kunne håndtere potentielle katastrofer gennem oprettelsen af responsteams og udviklingen af retningslinjer, guidelines og træninger, der kan gøre borgere i lokalsamfundet i stand til bedre at kunne modstå en katastrofe.

Projektet begyndte i april 2018, og bliver implementeret to år frem. DG ECHO, som er er EU-Kommissionens departement for humanitær bistand og civil beskyttelse støtter projektet med ca. 4 mio. danske kroner.

Røde Kors i Danmark er implementerende partner i projektet, hvor Østrigsk Røde Kors er kontraktholder. Med i projektet er også Hviderussisk Røde Kors, Bulgarsk Røde Kors, Ukrainsk Røde Kors, EcoContact og Innsbruck Universitet.

Læs mere om projektet her.

 

ECHO

Europakommissionens departement for humanitær bistand og civil beskyttelse. 

Besøg ECHO´s hjemmeside

ECHO logo