Frivillige fællesskabsguider 

Når din patient står alene, er vi klar til at hjælpe. Frivillige fællesskabsguider i Holstebro hjælper patienter ind i lokale fællesskaber.


Derfor gør det en forskel

Når medicin og livsstilsråd ikke slår til, er det ofte fordi, der er underliggende sociale behov. Læs her.

Her kan frivillige fællesskabsguider fra Røde Kors være et vigtigt supplement – vi kan være et trygt bindeled mellem sundhedssystemet og civilsamfundet.
 


Henvis din patient til fællesskab og støtte

Oplever du, at nogle af dine patienter kæmper med ensomhed eller manglende sociale relationer? Du kan henvise dem til en frivillig fællesskabsguide fra Røde Kors, som støtter dem i at finde vej til lokale aktiviteter og fællesskaber.

 

Hvordan henviser du?

Du og/eller din patient kan gøre følgende:

Så kontakter vi patienten og hjælper vedkommende videre.


Udfyld formularen med patientens oplysninger

Vi tager herefter kontakt til patienten og hjælper vedkommende videre.

Du kan læse mere om, hvordan Røde Kors behandler dine data her

Hvad er en fællesskabsguide?

En fællesskabsguide er en frivillig fra Røde Kors, som:

  • Har kendskab til lokale foreninger og aktivitetstilbud
  • Taler med patienten om ønsker, behov og muligheder
  • Hjælper med at finde det rette tilbud og tage kontakt
  • Følger patienten gennem opstarten og giver støtte hele vejen – også fysisk følgeskab, hvis nødvendigt
     
Billede

Sådan kan du tale med din patient om ensomhed

Her er nogle forslag til, hvordan du kan åbne samtalen:
 

Tag udgangspunkt i det fysiske:

  • “Når man kæmper med smerter, kan det være svært at komme ud blandt andre.”
  • “Det kan være rart at møde andre, der har det ligesom dig.”
     

Normalisér oplevelsen:

  • “Når man har været syg, er det helt normalt ikke at have overskud til fællesskaber.”
  • “Det kan være svært at vide, hvad man har lyst til, når man har været igennem et sygdomsforløb.”

Fortæl om hjælpen:

  • “Frivillige fra Røde Kors kan hjælpe dig med at finde et fællesskab, der passer til dig.”
  • “Du skal ikke gøre så meget – vi kan udfylde dette sammen, og så bliver du kontaktet af en, der hjælper dig videre.”

Om projektet

Frivillige Fællesskabsguider er en ny indsats i Holstebro Kommune, hvor Røde Kors arbejder med frivillige brobyggere som bindeled mellem sundhedsvæsnet og civilsamfundet og hvor frivillige modtager sociale henvisninger direkte fra sundhedspersonale.

Fællesskabsguidernes opgave er at hjælpe sårbare borgerne ind i lokale aktiviteter og fællesskaber, og sørge for at vejen derhen bliver så tryg og god som mulig. Vi kalder det brobygning til fællesskaber. 

Partnerskabet bag projektet består af Holstebro Kommune, Center for Sundhed i Holstebro, Røde Kors Holstebro, Kultur & Frivillighuset i Holstebro og Regionshospitalet Gødstrup. 

Projektet er støttet af Social– og boligstyrelsen og løber fra juli 2024 – juli 2027.

Kontakt

Har du spørgsmål til projektet?

Kontakt projektleder Ann Katrin Dybdahl:

Mobil: 21 57 25 55

Mail: andyb@rodekors.dk