#etårmedgenbrug - Astrid Korsgaard

Følg med i Astrids udfordring #etårmedgenbrug her på siden og på vores instagram 

@rodekorsgenbrug

Astrid Korsgaard

Astrid Korsgaard

@korsgaarddesign

  • 21 år
  • Fra Vamdrup

"Jeg har en aftale med mig selv om, at strømper, undertøj og evt. sko og badetøj må købes nyt"

Hvilken rammer har du sat for udfordringen?

Jeg har en aftale med mig selv om, at strømper, undertøj og evt. sko og badetøj må købes nyt. Men jeg prøver så vidt muligt at finde sko i genbrug, og hvis jeg ikke er heldig i genbrug, så på forskellige genbrugssider som fx trendsales. Hvis jeg køber nyt, fx undertøj, skal jeg købe noget etisk og bæredygtigt produceret, fx køber jeg undertøj fra Organics Basics. Det er desuden også det mest komfortable undertøj, jeg nogensinde har ejet.

Hvad vil du gerne opnå?   

Jeg håber, at jeg kan finde de fleste ting i genbrugsbutikker til min lejlighed, når jeg engang flytter. Det bliver spændende.

Hvad tror du bliver din største udfordring med et år med genbrug?

Jeg er en kæmpe sucker for glimmerstrømper, og dem har jeg haft svært ved at finde fra bæredygtige mærker. Det kan godt være lidt hårdt for min farverige sjæl at skulle gå over til kedelige strømper ;) Jeg synes derudover, det kan være svært, hvis man er i butikker med venner eller andre og virkelig finder et stykke tøj, der bare ville være perfekt. Men, helt ærligt, så handler det jo generelt om at nedsætte vores vanvittige behov, og jeg ved inderst inde, at jeg bliver gladere af at finde et genbrugsfund end at købe en fast fashion kjole produceret under dårlige forhold i Bangladesh.