Få mere at vide om et kursus til din virksomhed

I kan få undervisning i lige præcis de emner, som I har behov for på jeres arbejdsplads.

Få et uforpligtende tilbud på et kursus - og en god pris.

 

 

"Jeg var så heldig at komme gratis på kursus via mit job. Vi er en stor virksomhed, og nu ved jeg også hvordan vores hjertestarter virker. Det giver stor tryghed både for mig, og alle mine skønne kolleger!"

DORTHE GRØNBECH ESKESEN


Sikkerhed og tryghed for kollegaer og kunder

Med et førstehjælpskursus fra Røde Kors får alle medarbejdere undervisning i, hvad I skal gøre, hvis der sker en ulykke på arbejdspladsen – uanset om der er tale om småskader eller livstruende situationer.

Førstehjælpskurset bliver tilpasset til behovene på din virksomhed. I får både teoretisk og praktisk undervisning i at håndtere vanskelige situationer og ulykker i fællesskab, så I kan handle sikkert og hurtigt, hvis en kollega eller en kunde f.eks. falder om med hjertestop og skal genoplives. 

Vi ved, at jeres tid er kostbar - derfor gør vores erfarne og dygtige instruktører deres yderste for, at medarbejderne både får en god dag og lærer de nødvendige førstehjælpsteknikker. 

Undervisning i førstehjælp skaber tryghed for virksomhedens medarbejdere og styrker det sociale netværk. Samtidig sender I et vigtigt signal til omverdenen om, at I tager ansvar - ikke blot for jeres medarbejdere, men også i et bredere samfundsperspektiv.

Dygtige og engagerede instruktører


Alle vores instruktører har stor erfaring med at undervise i førstehjælp. De har alle gennemgået en specialuddannelse og bliver løbende opdateret med den nyeste viden inden for førstehjælp.

Undervisningen er en blanding af teori og praktiske og sjove øvelser. Vi lægger stor vægt på, at vores instruktører er gode formidlere. 

Instruktører tager altid udgangspunkt i deltagernes behov og ønsker - fx de hverdagssituationer I oplever på netop jeres arbejdsplads. 

 

Sådan foregår undervisningen


Det er både sjovt og underholdende at lære førstehjælp, og vores undervisere har stor erfaring i at lære fra sig og undervise på forskellige slags arbejdspladser og i forskellige brancher.

På kurset skal I sammen tage stilling til udfordrende situationer – og diskutere hvordan I i fællesskab vil handle, hvis en ulykke opstår. I lærer fx at lægge forbindinger og håndtere situationen sikkert og hurtigt, hvis en kollega eller en kunde falder om med hjertestop.

 

Mere information om vores kurser på arbejdspladser

Kurser skal bestilles senest 6 uger inden kursusstart. Brug bestillingsformularen her på siden, og vi kontakter dig hurtigst muligt.

  • Det praktiske: Vi sørger for alt udstyr og undervisningsmateriale - I skal bare have et lokale og evt. forplejning klar. 
     
  • Instruktører: Alle instruktører har gennemgået en faglig og pædagogisk uddannelse. Uddannelsen er godkendt af Dansk Førstehjælpsråd. 
     
  • Undervisningssted: Virksomheden, der har bestilt kurset, stiller et passende lokale til rådighed, hvor der er borde og stole samt gulvplads til praktiske øvelser.
     
  • Pauser: Der er indregnet tid til små korte pauser undervejs. Ønsker I en traditionel spisepause på 30 minutter kan I mod et gebyr (på 400 kr.) forlænge kursustiden med 30 minutter. Alternativt kan I sikre forplejning, som kan nydes undervejs.
     
  • Sprog: Vi har mulighed for at holde vores førstehjælpskurser på engelsk.

Spørgsmål? Kontakt os og få en snak:

Profile picture for user chlyn

Førstehjælps konsulent

Christina Lyngbye

E-mail

chlyn@rodekors.dk

Mobile

+45 3525 9218

Profile picture for user benan

Seniorkonsulent Førstehjælp

Bent Peter Andresen

E-mail

benan@rodekors.dk

Mobile

+45 3525 9237