Som frivillig i BackUp er du med til at gøre en forskel for anbragte unge. De frivilliges rolle kan sammenlignes med en stærk pårørendes. En ekstra voksen, der bevidner og støtter den unge i livet i stort og småt, praktisk og følelsesmæssigt, menneske til menneske. Som frivillig vil du også kunne fungere som døråbner til andre fællesskaber, og være et vigtigt livsvidne i en turbulent tid. I matches på fælles interesser eller andre ønsker fra den unge, og derfor ser indholdet forskelligt ud fra match til match.
Hvem er du?
Du er over 25 år
Du bor tæt på den unge du matches med
Du har lyst til at gøre en forskel for en enkelt ung og er indstillet på at være tilknyttet den unge i længere tid
Du har lyst til at åbne dig og lukke et andet menneske ind i dit liv
Du er stabil og pålidelig
Du er god til at lytte og tale med mennesker
Du kan afsætte tid til at ses med den unge minimum to gange om måneden og have ugentlig kontakt
Du har lyst til at deltage i kurser, supervision og erfaringsudveksling
Hvem er de unge?
De unge bor i plejefamilie, på opholdssted, døgninstitution eller er lige fraflyttet et af de nævnte steder
De unge mangler en (ekstra) livline, der følger med ind i voksenlivet.
De unge er over 14 år
De unge er lige så forskellige som alle andre, men har været igennem mere end hvad størstedelen af unge mennesker har
De unge har brug for stabile og kærlige relationer, som har forståelse for betydningen af at have mange brudte relationer bag sig
Hvad tilbyder Røde Kors de frivillige i BackUp?
Introkursus til Røde Kors og Backup
Kurser og værktøjer til at kunne støtte unge i sårbare positioner
Netværk af andre engagerede og dygtige frivillige
Løbende supervision og faglig sparring i forhold til din frivillige indsats
Adgang til andre af Røde Kors’ opkvalificerende kurser