Hvad går opgaven ud på?

Fantastisk at du vil være med til at hjælpe Røde Kors holdet i Ballerup med en god modtagelse af flygtninge fra Ukraine, hvis/når det bliver relevant.

Vi ved som sagt ikke præcis, hvor mange mennesker fra Ukraine, der kommer og hvornår det præcist sker, men Røde Kors i Ballerup er i gang med en større planlægning, så der kan trykkes på knappen når/hvis det bliver relevant. Derfor er det vigtigt for os at vide, hvor mange og hvem vi kan trække på.

Har du lyst til at høre lidt mere om Røde Kors i Ballerup og vores indsatser, er du meget velkommen til at komme og møde os til ”Frivilligbørs” søndag d. 27. marts kl. 14-17 på Posthuset (Banegårdspladsen 1, 2750 Ballerup). 

Her vil Røde Kors og andre frivilligforeninger fortælle om deres arbejde med blandt andet at hjælpe ukrainske flygtninge og invitere nye interesserede med i aktiviteterne. Arrangementet kræver ingen tilmelding, men er blot dig, der gerne vil have mere information. Vil du vide mere om arrangementet, så kontakt aktivitetsleder Birthe Nielsen på mail: birthenielsen00@gmail.com  


Det er ikke et must at komme til vores frivilligbørs, hvis du gerne vil være med til at hjælpe flygtninge fra Ukraine i Ballerup. Du kan være med i et omfang, der passer dig. Nogle opgaver vil være kortsigtede, mens andre som fx mentor eller besøgsven vil strække sig over en længere periode. Det er selvfølgelig helt op til dig, i hvordan du vil engagere dig.

Er du interesseret i at hjælpe? Så mangler du blot at bekræfte