Eleverne kan også bidrage til indsamlingen gennem kreative aktiviteter. Gennem egne produktioner får eleverne mulighed for at formidle budskabet på deres egen måde, hvilket ofte motiverer forældre til at bakke op.
Støttevideoer: Eleverne kan producere deres egne støttevideoer. Det kan eventuelt gøres til en konkurrence. Vinder-videoen kan fx vises på skolen og publiceres på Aula med en opfordring til at støtte.
Sang: Eleverne kan skrive en sang, som synges til morgensamling.
Skolens bagedyst: Eleverne kan afholde et kagesalg på skolen. Nogle af kagerne kan have et tvist inspireret af det land, de udsatte mennesker kommer fra. Hvad spiser man fx typisk i Ukraine eller Kenya?
Loppemarked på skolen: Eleverne kan medbringe brugt tøj, legetøj m.m., som sælges på skolen, hvor indtjeningen går til indsamlingen.
Tegne- og malekonkurrence: Eleverne kan tegne og male billeder af steder, hvor dem I samler ind til kommer fra. Lav fx en udstilling på skolen, hvor eleverne kan vise og sælge deres kunstværkerne.
Gå- eller løbeevent: Eleverne kan arrangére en walk-a-thon eller et løb for udsatte mennesker. Spørg forældre, lærere eller virksomheder, om de vil give et beløb pr. gået eller løbet kilometer.
Lotterier: Eleverne kan arrangere forskellige former for lotterier med præmier sponsoreret af det lokale erhvervsliv. Lodderne kan fx koste 5, 10 eller 20 kr., og overskuddet går til indsamlingen.
Vær opmærksom på, at det ikke er lovligt at samle ind i den offentlige rum uden en særlig indsamlingstilladelse, som udstedes af Indsamlingsnævnet. Læs mere om reglerne for indsamlinger her.