Foto: Peter Sørensen
Foto: Peter Sørensen
Kan du lide at strikke, hækle eller sy – og vil du være en del af et fantastisk fællesskab? Så kan du blive nørkler i Røde Kors.
Vores ca. 4.000 nørklere er fordelt i hele landet, hvor de laver håndarbejde for at gøre en forskel for andre. Der nørkles både til sårbare børn og voksne i Danmark som fx hjemløse, krisecentre, plejehjem og lignende og til salg i Røde Kors' butikker. Salget af de håndlavede nørklervarer går til at støtte Røde Kors' indsatser både nationalt og internationalt.
Strikke og sy strømper, sweatre, børnetøj, indkøbsnet og meget andet. Nørklerne får materialer gennem donationer eller genbrug. Nørklerierne hjælper lokalt på eksempelvis plejehjem, institutioner, sygehuse, og hvor der ellers er sårbare mennesker, der kan få glæde af tingene. De håndlavede kreationer sælges også landet over i lokale Røde Kors-butikker, hvor overskuddet bl.a. går til støtte af nationale aktiviteter og nødhjælp i udlandet.
Du bliver del af et fantastisk fællesskab med andre nørklere, der deler samme passion for håndarbejde og kreativt arbejde. Og så får du mulighed for at gøre en stor forskel for sårbare mennesker i Danmark og støtte Røde Kors’ arbejde.
Et møde varer normalt et par timer. Nogle mødes hver uge, andre hver anden uge – men du bestemmer i udgangspunktet selv, hvor meget tid du vil bruge. De fleste steder er der også mulighed for at strikke, sy eller hækle hjemmefra. Alt hjælper.
Vil du være frivillig nørkler, kan du klikke på knappen "Bliv frivillig" og udfylde formularen. Så kontakter vi dig til en uforpligtende snak om dine muligheder.
Du kan også finde aktivitetslederen for en nørklegruppe i dit område på kortet længere nede på siden. Aktivitetslederen kan besvare dine spørgsmål og hjælpe dig med at komme i gang.
I denne video kan du høre Inger fortælle, hvordan det at blive frivillig i Røde Kors har været en redning takket været nørkle-aktivitetens enestående fællesskab.
Inger har været nørkler i Røde Kors i fire år.
Vidste du, at..
... der i Røde Kors-butikkerne i 2025 blev solgt nørklevarer for over 4 mio. kroner.
Dette beløb kan skaffe følgende nødhjælp:
13.432 varme tæpper til mennesker på flugt
1.119 soveposer til børn på flugt
1.343 fødevarepakker med en måneds mad til familier på fem
134.324 varme huer til børn på flugt
2.238 behandlinger af underernærede børn
42.259 liter rent drikkevand
"Vi havde en 6-årig pige, der fik sit livs første bamse af sin rådgiver. Pigen var flyttet på krisecenter med sin mor, og da rådgiver kom retur nogle måneder efter første samtale, medbragte pigen sin bamse og fortalte, hvordan hun havde passet godt på den".
Du kan altid skrive til os på: norkler@rodekors.dk
Nørklerne laver udelukkende deres kreationer af donerede materialer. Det er derfor en stor hjælp, hvis du vil donere garn til nørklerne.
Det er muligt at aflevere garn, stof eller nåle i din lokale Røde Kors-butik og mærke posen "Til nørklerne".
På den måde kan du også hjælpe sårbare mennesker i Danmark, der vil få glæde af de smukke ting, som hopper af nørklernes pinde