Valentina · Verhnetoretske

Valentina sidder på bænken foran Valentinas hus. Hendes melankolske blik er stivnet. Hun sidder forstummet og kigger ligeud på landsbyen Verhnetoretskoes mange bombarderede og sønderskudte forladte huse.

Ruinerne står som forladte monumenter for krigens destruktive kræfter og bevidner de heftige kampe, der er foregået mellem landsbyens huse. Valentinas hus er heller ikke gået ramt forbi, der er flere skudhuller, smadret vindue og garagen med familiens Lada er helt brændt ned.

Valentina løfter sagte sin hånd og tørrer de trillende tårer af hendes lyserøde kinder. Siden den sommerdag i 2014, hvor deres tilværelse brat blev ødelagt for altid, har Valentina ikke kunne holde tårerne tilbage.

Ikke en dag er gået uden denne gentagende bevægelse mod kinden.