Lidia · Pervomaiske
Lidia Tsiamolovas (84) står og dækker sin mund med det blomstrede tørklæde. Hun er bange for Covid-19 og har ingen maske. Men hun vil alligevel gerne fremvise sin have, der engang var hendes stolthed. Lidia fortæller sin historie omgivet af sørgelige rester af rosenbuske og køkkenhave.
Den dag kampene startede var Lidia i sit hus sammen med en af sine to døtre og et af sine fem børnebørn.
De havde ingen mulighed for at slippe ud af huset, så de gemte sig i husets badeværelse og håbede, at det kunne beskytte dem mod krydsilden.
Lidia og hendes familie overlevede både denne og efterfølgende kamphandlinger, men for hver gang kugler fløj gennem luften, i den lille by, blev hendes hus mere og mere ødelagt.
Til sidst måtte hun flygte.