Om DLR Kredit
DLR Kredit (herefter DLR) er et dansk realkreditinstitut, der i samarbejde med 35 landsdækkende og lokale pengeinstitutter finansierer erhvervs- og landbrugsejendomme i hele landet, samt boliglandbrug og ejerboliger i Grønland og på Færøerne. Vi er den femte største selvstændige udlånsvirksomhed i Danmark med et realkreditudlån på mere end 200 mia. kr.
DLR har finansieret dansk landbrug siden 1960, hvor vi blev etableret som Dansk Landbrugs Realkreditfond. Vi har derfor en helt særlig indsigt i og tilknytning til dansk landbrug, som vi har finansieret i både medgang og modgang i mere end 65 år. Vi har finansieret erhvervsejendomme siden 2001, og det er den hurtigst voksende andel af vores udlån.
Hvorfor er DLR Kredit medlem af Røde Kors Erhvervsklub?
DLR Kredit er medlem af Røde Kors Erhvervsklub, fordi vi ønsker at bidrage til Røde Kors’ vigtige indsats for mennesker i nød. Vi vil gerne være med til at sikre, at Røde Kors kan fortsætte med at hjælpe sårbare mennesker både i Danmark og ude i verden.
Samarbejde, faglighed, ordentlighed og handlingsorienteret er vores fire kerneværdier, som vi hver dag gør vores bedste for at efterleve. Vi engagerer os og lytter til hinanden, vores kunder og vores samarbejdspartnere og følger aktivt udviklingen i den verden, vi lever i. Derfor er det helt naturligt for os, at vi også tager del i humanitært arbejde og hjælper de mennesker, der har brug for det. DLR har i en årrække støttet Røde Kors og andre organisationer, der arbejder for mennesker i nød for at skabe bæredygtige forbedringer i børn og unges liv.
Hvordan kommunikerer I om jeres medlemskab?
Vi kommunikerer vores engagement i Røde Kors på vores hjemmeside, i vores årlige bæredygtighedsrapport og internt i virksomheden.
Hvordan påvirker engagementet i Røde Kors DLR Kredit?
Når vi støtter Røde Kors, bidrager vi til at forbedre vilkårene for de mennesker, der har brug for hjælp. Samtidig sender vi også et tydeligt signal til vores kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere om, at vi aktivt ønsker at gøre en forskel.