Fantastisk at du vil være med til at hjælpe Røde Kors Sorø med en god modtagelse af flygtninge fra Ukraine. 

Vi ved som sagt ikke præcis, hvornår og hvor mange flygtninge, der kommer, men Røde Kors Sorø er i gang med en større planlægning, så der kan trykkes på knappen, når det bliver relevant. Derfor er det vigtigt for os at vide, hvor mange og hvem vi kan trække på. 

Lige nu har vi blandt andet brug for frivillige, der vil hjælpe med at indrette nogle værelser, som kommunen ønsker at anvende som boliger til ukrainere. Men flere behov og opgaver kommer til at opstå. 

Første skridt vil være, at du bliver kontaktet af Røde Kors Sorø, så I sammen kan finde ud af, hvilke opgaver du kan hjælpe med. Det er selvfølgelig helt op til dig, i hvilket omfang du vil engagere dig.