Fantastisk at du vil hjælpe med at koordinere indsamlingsdagen i Søndersø!
Din hjælp er med til at gøre en stor forskel. I år går midlerne fra landsindsamlingen bl.a. til børn i katastrofe- og krigsramte områder og til udsatte familier i Danmark.
Indsamlingen foregår d. 2. oktober mellem 9-16 med base i Røde Kors butikken i Søndersø. Inden da afholdes der et møde, hvor du bliver klædt på til opgaven. Du vil blive kontaktet af Røde Kors, så I sammen kan aftale tidspunkt for mødet.