Røde Kors og Door-To-Door hvervning

Røde Kors hverver medlemmer ved bland andet, at vi henvender os ved danske borgeres hoveddør. Formålet er at fortælle om Røde Kors arbejde og samtidig spørge om medlemskab. Denne metode kalder vi Door-To-Door fundraising.
 

Har en Røde Kors fundraiser banket på din dør?

Vores medlemmers faste støtte er afgørende for, at Røde Kors kan gøre en forskel for nogen af verdens mest udsatte mennesker.

Som medlem af Røde Kors får du medbestemmelse i dit lokalområde og er samtidig med til at sende hjælp til verdens brændpunkter og holde hånden under de mest udsatte i det danske samfund.

Fundraisere, der hverver på vegne af Røde Kors, bære en Røde Kors vest med synligt Røde Kors logo samt et personligt ID-kort.

Hvis du er i tvivl om, der er tale om svindel, kan du kontakte vores kundeservice, som kan orientere om Røde Kors laver Door-To-Door fundraising i det pågældende område. Kundeservice kan kontaktes på telefon 33 25 92 00 eller på hej@rodekors.dk.

Når en fundraiser banker på din dør, er det for at fortælle om Røde Kors vigtige arbejde og spørge dig, om du har lyst til at blive medlem.

Door-To-Door fundraiserne er ansat hos vores samarbejdspartner Fundraising Partner, som specialisere sig i Door-To-Door fundraising. Røde kors og vores samarbejdspartnere følger brancheforeningen ISOBROs indsamlingsetiske retningslinjer på området.
 

Er Door-To-Door fundraising lovligt?

Door-To-Door fundraising er en lovlig fundraising metode. Røde Kors overholder altid gældende indsamlingsregler.


I hvilke områder laver Røde Kors Door-To-Door fundraising?

Røde Kors kan lave Door-To-Door fundraising i hele Danmark. De specifikke områder kan dog variere afhængig af, hvor i landet vores samarbejdspartner har fundraisere ansat.

I de områder, hvor vi laver Door-To-Door fundraising, vil der typisk gå én til to fundraisere rundt i området og banke på døre.
 

Kan fundraiseren vende tilbage, hvis jeg gerne vil tænke over, om jeg vil være medlem?

Ja, fundraiseren kan sagtens vende tilbage komme tilbage en anden da, hvis du har brug for betænkningstid, før du siger ja til medlemskab i Røde Kors.
 

Respekterer i et nej tak?

Fundraiserne respekterer altid et nej. I Røde Kors arbejder vi efter og overholder de indsamlingsetiske retningslinjer på området.