Billede
Billede

Her gør Røde Kors en forskel lige nu

Danmark: Tusindvis af børn går en svær jul i møde

Julen nærmer sig, men for mange økonomisk trængte familier er højtiden forbundet med bekymringer frem for glæde. Når pengene knap rækker til hverdagens nødvendigheder, kan julegaver og julemad være uden for rækkevidde. Røde Kors arbejder derfor for at give udsatte børnefamilier en håndsrækning gennem årets julehjælp, så flere børn kan få en god jul.

Ukraine: Endnu en vinter med krig og ødelæggelser

Krigen i Ukraine fortsætter, og endnu en hård vinter venter millioner af mennesker. Angreb på energiforsyningen betyder, at mange familier risikerer at stå uden strøm, varme og adgang til basale fornødenheder. Røde Kors hjælper mennesker tæt på frontlinjen med nødhjælp, vinterforsyninger, sundhedshjælp og psykosocial støtte.

 

Billede
Billede

Gaza: Den humanitære krise er langt fra forbi

De humanitære behov i Gaza er fortsat enorme. Mange familier mangler fortsat adgang til mad, rent vand, medicin og nødvendig behandling, mens sundhedsvæsenet er under massivt pres. Røde Kors yder livreddende hjælp gennem blandt andet felthospitalet i Rafah og samarbejdet med Palæstinensisk Røde Halvmåne.

Sudan: En af verdens største humanitære kriser får for lidt opmærksomhed

Krigen i Sudan har tvunget millioner af mennesker på flugt og efterladt store dele af befolkningen med akut behov for hjælp. Familier kæmper for at få adgang til mad, rent vand og lægehjælp, mens konflikten fortsætter. Røde Kors og Røde Halvmåne hjælper mennesker ramt af krisen med blandt andet nødhjælp, sundhedsindsatser og adgang til rent vand.