Kort præsentation
Velkomn er et dansk ejendomsselskab, som både bygger og udlejer moderne kvalitetsboliger. Vores fokus er rækkehuse til leje i hele landet, men med særligt fokus på Sjælland, Østjylland og Fyn. Vi har hele værdikæden in-house fra opkøb af byggegrunde til selve byggeriet og videre til udlejning samt administration af drift af ejendommene.
Hvorfor er I medlem af Røde Kors Erhvervsklub?
I Velkomn tror vi på, at fællesskabet og det gode naboskab i vores boligområder kan være med til at bekæmpe den stigende ensomhed, vi desværre ser blandt flere danskere. Af samme grund støtter vi Røde Kors, der netop også gør et godt stykke arbejde inden for dette område. Den gode sag - og Røde Kors generelt - vil vi gerne bakke op om.
Hvordan kommunikerer I jeres engagement i Røde Kors?
Lige nu fremgår det af vores hjemmeside under ‘Om os’, at vi støtter Røde Kors.
Hvordan påvirker jeres engagement i Røde Kors din virksomhed?
Vi er stolte over at kunne vise både medarbejdere, samarbejdspartnere og beboere, at vi tager et ansvar og ikke kun fokuserer på de mursten, vi lægger i forbindelse med byggerier, men også menneskene bag.