Venner Viser Vej

- et frivilligtilbud til nyankomne flygtninge

Det personlige møde mellem flygtninge og frivillige kan gøre en afgørende forskel for integrationen. Som ny borger i Danmark kan man have brug for støtte til at lære landet at kende, få skabt et nyt socialt netværk og blive en aktiv del af lokalsamfundet. Derfor vil Røde Kors være med til at tilbyde alle flygtninge en frivillig ven eller familie, når de får opholdstilladelse og flytter ud i en kommune.

På siden her kan du finde materialer om at skabe netværk og relationer mellem flygtninge og frivillige. De er henvendt til dig, hvad enten du selv er flygtning, frivillig eller ansat i en kommune eller organisation, som koordinerer netværksaktiviteter for flygtninge. Materialerne er en del af projektet Venner Viser Vej, som startede i 2016. Du kan læse mere om projektet her.