Få en frivillig ven

Få en frivillig ven – en, der har lyst til at hjælpe dig til rette og støtte dig med sprog, kultur og hverdagsliv. Du kan være ung eller ældre – du skal blot være over 18 år.

Hvem kan få en frivillig ven?

Tilbuddet er for alle over 18 år – uanset om du netop er ankommet til Danmark eller har boet her i længere tid. Både unge og ældre kan få en frivillig ven, og det er muligt at deltage i ordningen som familie. Når din frivillige ven deltager sammen med sin familie, kalder vi det en venskabsfamilie.

Hvad er en frivillig ven?

En frivillig ven er en engageret person, der støtter dig i din hverdag i Danmark. I bliver matchet af os, og herefter aftaler I selv, hvordan og hvor ofte I mødes – det kan være derhjemme eller ude til forskellige aktiviteter.

Vi gør vores bedste for at finde dig en frivillig ven, som du har noget til fælles med, og hvor det er nemt at mødes. På den måde får I begge mest muligt ud af venskabet. 

Sammen med en frivillig ven kan du øve det danske sprog. Du kan få svar på spørgsmål om det danske samfund og dansk kultur, få hjælp til at læse og forstå breve fra myndighederne, få støtte til valg af uddannelse og at søge job - eller I kan bare hygge jer, drikke en kop kaffe eller tage på tur sammen. 

Frivillige venner får ikke løn. De har heller ikke tilknytning til kommunen eller andre offentlige myndigheder. Det er helt almindelige danskere, der gerne vil hjælpe dig eller din familie.

Sådan får du en frivillig ven

Hvis du gerne vil have en frivillig ven, skal du udfylde en formular, hvor du fortæller lidt om dig selv. Vi vil herefter kontakte dig og tale med dig om dine ønsker og muligheder. Du finder formularen her:

Få en frivillig ven

"Sammen med Joan laver jeg alt muligt. Vi går ture i skoven, kigger på forretninger og snakker om alt. Hun hjælper mig med at forstå dansk kultur, og hvordan jeg kan finde ud af, hvad og hvor jeg skal studere. Vi vil altid være venner.”

- Asmaa, 24 år og fra Syrien

Kontainer image

Læs mere om frivillige venner og venskabsfamilier

Hvis du vil læse mere om, hvad man kan opleve med en frivillig ven, så læs vores hæfte 

Få en frivillig ven - sprogtræning, samvær og støtte til job.

Læs  hæftet på:

Dansk | Engelsk | Somalisk | Tigrinya | Arabisk | Farsi | Ukrainsk | Russisk
 

0:58 minutes Mustafa Ahmed om venskabsfamilier

Mustafa Ahmed om venskabsfamilier

I videoen fortæller Mustafa om, hvad det har betydet for ham og hans familie at have en venskabsfamilie.

PROJEKTETS PARTNERE
 

Billede

OM VENNER VISER VEJ

Venner Viser Vej er et landsdækkende partnerskab mellem Røde Kors og DRC Dansk Flygtningehjælp.

Projektet er finansieret af Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Læs mere om projektet.

MATERIALER

Find materialer om Venner Viser Vej.

KONTAKT

kontakt@vennerviservej.dk