Vi udbyder løbende et kursus for alle frivillige i Venner Viser Vej, som klæder dig godt på til opgaven som frivillig ven eller netværksperson.
Kurset er både for dig, der ikke er matchet endnu, lige er blevet det, eller har været matchet i længere tid. Vi opfordrer alle til at tilmelde sig.
Kursusindhold
Relationen i matchet er oftest meget givende for alle parter, hvor den frivillige gør en stor forskel og selv får en masse menneskeligt den anden vej. Samtidigt kan der også opstå både udfordringer, dilemmaer og svære spørgsmål.
På kurset vil du få:
- Et overordnet kendskab til målgruppen
- Ideer til, hvilke aktiviteter I kan lave sammen
- Frivilligrollen - og eksempler på de funktioner, du kan påtage dig
- Viden og redskaber til at kunne skabe en god relation
- Redskaber til at passe på sig selv, og hvor du kan få støtte som frivillig
Kurset er for frivillige venner/netværkspersoner i Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors.
Kurset er tænkt både til dig, der ikke er matchet endnu, lige er blevet det eller har været matchet i længere tid.
Onlinekurser i 2026
- 29. april kl. 17-19 (tilmeldingsfrist 27. april)
- 26. august kl. 17-19 (tilmeldingsfrist 24. august)
- 25. november kl. 17-19 (tilmeldingsfrist 23. november)
Tilmeld dig ved at udfylde og indsende tilmeldingsformularen her på siden.
Lokale tilstedeværelseskurser
Dette kursus afholdes efter behov lokalt eller regionalt. Du vil høre fra din koordinator eller aktivitetsleder, hvis vi udbyder et kursus i dit område.
Hvis du ikke har fået en invitation og gerne vil med på kurset, er du meget velkommen til at spørge din koordinator eller aktivitetsleder eller kontakte os på kontakt@vennerviservej.dk. Så kan vi se, om der er et kursus i nærheden, eller om der kunne være basis for at afholde et.