The referenced media source is missing and needs to be re-embedded.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Anne Giødesen: ag@munkensdam.dk
18.-24. marts tager eleverne på Munkensdam Gymnasium de gode sneakers på og bevæger sig ud i den friske luft for at hjælpe mennesker i nød. Bliv en del af projektet ved at tilmelde dig på siden her.
Hjemmeundervisningen fylder meget i denne tid, og vi har brug for at komme lidt væk fra skærmen og ud i lyset, hvor kroppen kan få lov at bearbejde den ophobede energi. Derfor er lærere og elever på gymnasiet gået sammen om en mission: Vi vil tage skoene på og gøre en forskel for verdens udsatte.
Og vi er utroligt glade for, at du vil hjælpe os, ved at bakke op om din unges deltagelse – tak!
For hver kilometer din gymnasieelev går, løber og/eller cykler i perioden d. 18.–24. marts, støtter du op om indsatsen ved at give 10 kr. til Røde Kors. Du har også mulighed for at vælge et valgfrit beløb at støtte op med pr. km. En gruppe af elever har taget ansvar for at notere, hvor langt hver af de deltagende elever tilbagelægger. Derfor kan vi sende dig et nøjagtigt tal, når ugen er gået, så du ved, hvor meget du skal overføre.
Vi glæder os helt vildt. Skoene står klar, kilometer-tælleren er fundet frem, og vi mangler bare dit samtykke på, at du vil være med på projektet.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Anne Giødesen: ag@munkensdam.dk